Pikant koteletter i fad - Koteletter i fad med pikantost
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Pikant koteletter i fad

Pikant koteletter i fad – Opskrift på koteletter i fad med cremet sauce med pikantost, champignoner og bacon. Koteletter i fad er en super nem og lækker hverdagsret, som er hurtig at lave og tilberede. Her har jeg brunet koteletter af på panden og tilberedt dem i et fad i ovnen med den lækreste tomat-flødesauce med pikantost i. Der er også bacon, løg, hvidløg, champignoner og peberfrugt i saucen. Retten pyntes med friske krydderurter og serveres med ris til.

Der kan sagtens tilsættes flere grøntsager til sauce f.eks. majs, gulerødder eller porre. I stedet for at bruge koteletter, så kan der også bruges kyllingebryst eller mørbrad skåret i skiver. Rigtig god fornøjelse!

Pikant koteletter i fad

Opskrift til 4 personer
Forberedelse 20 min.
Tilberedning 25 min.
I alt 45 min.

Ingredienser

Derudover

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 200 C varmluft.

Steg bacon sprødt.

Brun herefter koteletterne i baconfedtet i ca. 2 min. på hver side. Krydr med salt og peber. Læg de brunede koteletter i et ildfast fad og drys bacon udover (gem lidt til pynt).

Steg champignoner og peberfrugt på panden. Tilsæt løg og hvidløg og steg. Hæld det udover koteletterne.

Lav herefter saucen på panden ved at tilsætte madlavningsfløde, flåede tomater, paprika og pikantost. Rør det godt sammen og lad det simre i 5-10 min. Smag til med salt og peber. Hæld saucen i fadet og bag i ovnen i ca. 25 min.

Pynt med resten af det stegte bacon og drys med friske krydderurter og server med ris til. Velbekomme!

Bedøm

Tusind tak fordi du bruger min blog og ikke mindst opslagstavlen.

Vi har arbejdet længe på et nyt design og nye funktioner. Alle opskrifter er stadig helt gratis, men kan nu udforskes med større brugervenlighed.

Sammen med nye funktioner og fordele, udgør opslagstavlen det nye medlemsunivers Frederikkes Madklub, og derfor tilbyder vi dig den første måned gratis. Så kan du nemt tilgå opslagstavlen igen og samtidig prøve de andre funktioner.

Jeg håber meget du vil være en del af Frederikkes Madklub 🙂

Bliv medlem Tilbage

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar