Pasta med laks, flødeost og spinat - Nem pastaret i ovn
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Pasta med laks, flødeost og spinat

Pasta med laks, flødeost og spinat – Opskrift på lækker og cremet pastaret bagt i ovnen med laks, flødeost, spinat og tomater. Denne pastaret er så nem og virkelig lækker. Pastaretten består af flødeost som bages i et fad sammen med cherrytomater, fersk laks, frisk spinat, løg, hvidløg og olivenolie. Det hele vendes herefter sammen og der tilsættes kogt pasta i fadet. Det er en super børnevenlig ret og den er også rigtig god at servere til aftensmad i hverdagene. Retten passer egentlig bare sig selv i ovnen, og så skal der kun koges pasta ved siden af. Her kan der bruges frisk pasta eller andet slags pasta.

Prøv også min opskrift på bagt feta med kartofler. Rigtig god fornøjelse!

Pasta med laks, flødeost og spinat

Opskrift til 4 personer
Forberedelse 10 min.
Tilberedning 30 min.
I alt 40 min.

Ingredienser

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 200 C varmluft.

Placer flødeosten i midten af et ildfast fad.

Læg tomater (hele), spinat og laks i tern rundt om.

Dryp olivenolie udover sammen med løg og hvidløg.

Drys med salt og peber.

Bag i ovnen i ca. 30 min.

Kog pastaen imens.

Vend de bagte ingredienser sammen og tilsæt den kogte pasta sammen med pastavandet.

Vend det hele godt rundt og server. Velbekomme!

Bedøm

Tusind tak fordi du bruger min blog og ikke mindst opslagstavlen.

Vi har arbejdet længe på et nyt design og nye funktioner. Alle opskrifter er stadig helt gratis, men kan nu udforskes med større brugervenlighed.

Sammen med nye funktioner og fordele, udgør opslagstavlen det nye medlemsunivers Frederikkes Madklub, og derfor tilbyder vi dig den første måned gratis. Så kan du nemt tilgå opslagstavlen igen og samtidig prøve de andre funktioner.

Jeg håber meget du vil være en del af Frederikkes Madklub 🙂

Bliv medlem Tilbage

Skriv endelig en kommentar

2 kommentarer
  1. Hej.
    Jeg vil bestemt prove at lave denne ret med pasta, laks, spinat og cherrytomater. Har lige et spørgsmål. Laksen er det frisk, fersk i stykker eller er det en lang tynd en som bruges til flutes mm.?

Skriv en kommentar