Panna cotta med citron og karamel – Vaniljeprikket panna cotta med citron og saltkaramelsauce. En virkelig nem og lækker dessert, som sagtens kan serveres til mange personer. Panna cotta består kun af ganske få ingredienser. Her har jeg lavet den med vanilje og citron, hvilket giver en lækker smag sammen med karamellen på toppen.
Du kan tilberede desserten dagen inden, og du skal huske at beregne tid til, at panna cottaen kan blive kold, inden du kommer karamel på lige inden servering. Panna cotta er endnu en dessert, som nemt kan transporteres, hvis det er dig, der skal medbringe desserten til f.eks. nytårsaften. Du kan bruge portionsglas, som disse, eller du kan bruge f.eks. syltetøjsglas, drikkeglas eller kaffekopper – det gør ikke noget, hvis de ikke er helt ens. Desserten er klar til at sætte på bordet, som den er eller med den lækreste saltkaramelsauce på toppen. Karamellen kan også sagtens serveres ved siden af. Prøv også denne panna cotta med blåbærcoulis. Rigtig god fornøjelse!
Panna cotta med citron og karamel
Ingredienser
Panna cotta med citronFremgangsmåde
Panna cotta med citron
Læg husblas i blød i koldt vand.
Flæk vaniljestangen, skrab vaniljekornene ud og mas dem sammen med sukkeret. Kom vaniljesukker og vaniljestang i en lille gryde sammen med piskefløden. Varm blandingen op til lige under kogepunktet under omrøring. Vrid husblassen for vand og smelt den i den varme flødeblanding. Hæld panna cottaen over i en skål, tilsæt revet citronskal og stil den på køl. Rør i panna cottaen undervejs til massen begynder at tykne (den skal dog stadig være lidt flydende). Fordel massen i ca. 6 portionsglas og stil dem på køl i min. 4 timer.
Karamelsauce
Lav denne karamelsauce og tilsæt gerne en smule mere piskefløde, så saucen bliver mere flydende. Se opskriften.
Lad karamelsaucen afkøle og kom et par skefulde karamel ovenpå hver panna cotta lige inden servering. Karamellen kan også serveres ved siden af. Velbekomme!
Skriv endelig en kommentar
Hej Frederikke.
Hvor mange dage tåler denne opskrift at stå i køleskabet?
Mvh,
Emilie.
Den kan sagtens stå på køl i et par dage 🙂