One pot pasta med hvidløgsrejer - Opskrift på den lækreste one pot pasta
Opskrifter Livsstil Shop

One pot pasta med hvidløgsrejer

One pot pasta med hvidløgsrejer – en lækker, cremet og nem ret! One pot pasta er så lækkert og virkelig nemt at tilberede. Alle ingredienserne kommes op i en gryde sammen med fløde og bouillon , som koges sammen til en dejlig cremet pastaret. Denne ret er med ærter, squash og tomater og serveret med store rejer stegt i olie og skiver af hvidløg. Jeg har brugt grov spaghetti, men alle andre slags pasta og spaghetti kan også bruges. Jeg elsker pastaretter og det kan jeg se at I også gør. Der er en hel kategori dedikeret til pastaretter på bloggen, som er fyldt med forskellige lækre retter med pasta. Der er også gode bud på andre one pot pastaretter. Rigtig god fornøjelse!

One pot pasta med hvidløgsrejer

One pot pasta til 4-6 personer
Forberedelse 15 min. / Tilberedning 20 min. / I alt 35 min.
Ingredienser

One pot pasta med hvidløgsrejer

500 g pasta

2 løg, skåret i tern

2 fed hvidløg, presset

1 squash, skåret i halve skiver

200 g ærter, friske eller frosne

1 bundt forårsløg, skåret i skiver

250 g små tomater, skåret i halve

Peber

Salt

2,5 dl madlavningsfløde

8 dl grøntsagsbouillon

Hvidløgsrejer

4 spsk olie eller smør

4 fed hvidløg, skåret i skiver

400 g store rejer, f.eks. Wannamei rejer, optøede

Derudover

Frisk persille

Evt. revet parmesan

Fremgangsmåde

One pot pasta med hvidløgsrejer

Kom alle ingredienserne op i en gryde og dæk med fløde og grøntsagsbouillon, der er opløst i kogende vand. Kog pastaretten op og rør rundt. Lad retten stå at småkoge i ca. 10-15 minutter eller til pastaen er mør. Smag evt. retten til med mere salt og peber.

Hvidløgsrejer

Imens one pot pastaretten står og tilbereder, steges rejerne: Kom olie/smør og hvidløg på en pande og varm det op ved høj varme til hvidløgene bliver sprøde. Tilsæt rejerne og steg dem hårdt til de tager farve og er gennemstegte. Det tager ca. 2-3 minutter. Rør godt rundt undervejs.

Server straks pastaen med rejerne ovenpå og frisk persille og evt. med revet parmesan. Velbekomme!

Bedøm denne ret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven