Mørbradgryde - Den bedste opskrift på smagfuld mørbradgryde
Opskrifter Livsstil Shop

Mørbradgryde

Mørbradgryde – Opskrift på den bedste cremede mørbradgryde eller paprikagryde med svinemørbrad, bacon og cocktailpølser. Mørbradgryde klart en kæmpe favorit herhjemme. Den smagfulde gryderet med mørbrad, bacon, cocktailpølser og paprika er super nem at lave og fungerer skønt som både hverdagsmad, men også som en lækker weekendret. Det er også en ret, der er nem at lave til mange mennesker.

Hjemme hos mig har mørbradgryde i hvert fald tit været en del af fødselsdagsmenuen til fødselsdagsgæster. Mørbradgryde har vi også tit lavet en stor portion af, frosset det ned og taget det med på skiferie, når vi har boet i lejlighed eller hytte med køkken. Så er der nem aftensmad efter en lang dag på ski.

Prøv også at tilsætte gulerødder i tern eller champignoner. Vi serverer det både med almindelige ris og blomkålsris. Nogle serverer det også med kartoffelmos til. Rigtig god fornøjelse!

Mørbradgryde

Varme retter til 4-6 personer
Forberedelse 30 min. / Tilberedning 30 min. / I alt 1 t.
Ingredienser

Mørbradgryde

250 g bacon

2 stk. svinemørbrad (1 kg), skåret i store tern

2 store løg, skåret i tern

2 fed hvidløg, presset

2 spsk. paprika

1 tsk. stærk eller røget paprika

140 g tomatpure

5 dl madlavningsfløde

1 dåse hakkede tomater

1 dl svinebouillon

Salt og peber

300 g cocktailpølser

Derudover

Ris eller blomkålsris

Fremgangsmåde

Mørbradgryde

Steg bacon sprødt i en sauterpande til det lige. Hæld baconet over i en stor skål. Brun mørbraden godt af i sauterpanden og kom den i skålen med bacon sammen med alt saften.

Svits løg og hvidløg på panden og tilsæt paprika. Tilsæt tomatpure og steg det med og tilsæt madlavningsfløde, hakkede tomater, svinebouillon, bacon og mørbrad.

Lad retten stå at simre 20 min. under låg og smag til med salt og peber. Lad gerne retten stå at simre i 1 time. Et kvarter inden retten serveres tilsættes cocktailpølserne.

Server retten med ris/blomkålsris til. Velbekomme!

Bedøm denne ret

1 Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…

Ingen varer i kurven.