Mini jordbærkager – Opskrift på mini jordbærkager med marcipan, kagecreme, chokolade og friske jordbær. Disse små jordbærkager er så lækre og super enkle. Kagerne består af en svampet marcipankagebund, mørk chokolade, vaniljeprikket og luftig kagecreme og friske jordbær. Afhængig af sæsonen, så kan jordbærkagerne også pyntes med ribs, som jeg har gjort her.
Både kagebunden og kagecremen kan laves på forhånd, så er det nemt at pynte kagerne inden servering. Prøv også min opskrift på den bedste jordbærtærte eller min opskrift på glutenfri jordbærkage. Rigtig god fornøjelse!
Følg med på de sociale medier
Husk endelig at følge mig på mine andre sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både det søde og det salte køkken. Du kan følge mig på Instagram, Facebook og TikTok. Derudover kan du prøve funktionen med din personlige opslagstavle (lyserød tegnestift i højre hjørne) her på bloggen. Her kan du på en hyggelig måde samle alle dine favoritopskrifter her fra min blog, så du nemt og hurtigt kan finde dem frem, næste gang du skal i køkkenet. Samtidig kan du dele din egen opslagstavle med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration til bagning og madlavning fra dig.
Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest.
Mini jordbærkager
Ingredienser
Marcipankage
300 smør, blødt
300 g sukker
200 g marcipan, revet
2 spsk. creme fraiche 18 % eller græsk yoghurt 10 %
6 æg
400 g hvedemel
2 tsk. bagepulver
Kagecreme
2 blade husblas
2 æg (jeg bruger friske æg)
50 g sukker
30 g hvedemel
Kornene fra 1 vaniljestang
2,5 dl mælk (gerne sødmælk)
2 dl piskefløde
Chokoladelag
150 g chokolade, mørk
Derudover
1 bakke friske jordbær, skåret i både
Fremgangsmåde
Marcipankage
Tænd ovnen på 175 C varmluft.
Pisk smør og sukker sammen. Tilsæt revet marcipan. Pisk ét æg i adgangen og tilsæt creme fraiche. Bland mel og bagepulver og sigt det i dejen. Beklæd en form på 30 x 40 cm med bagepapir. Bag kagen i ca. 20-25 min. Den må gerne være lidt blød. Stil kagen på køl.
Kagecreme
Læg husblas i blød i koldt vand i 10 minutter.
Pisk æg og sukker helt lyst og luftigt. Tilsæt melet og pisk igen. Kog mælken op med vaniljestangen; rør i mælken hele tiden, så den ikke brænder på. Tilsæt mælken til æggeblandingen, imens du pisker, og hæld æggeblandingen tilbage i gryden. Flæk vaniljestangen og skrab vaniljekornene ud og kom dem i cremen. Varm cremen op under piskning, til den netop koger. Klem husblas fri for vand og smelt husblassen i den varme creme.
Hæld cremen op i en skål og lad den afkøle.
Stavblend den afkølede creme og tilsæt fløden lidt adgangen og blend til cremen bliver helt blød og glat. Kom cremen i en sprøjtepose og læg på køl.
Ved servering
Udstik kagebunden til ca. 20 små runde kager med en rund udstikker på ca. 7 cm i diameter. Smelt chokoladen og smør den på hver kagebund. Stil dem på køl til chokoladen er størknet.
Sprøjt kagecremen på kagerne og pynt med jordbær. Server straks eller stil dem på køl indtil servering. Velbekomme!
Kan jeg erstatte kagecremen med dr oetker kagecreme istedet for? 🙂
Ja, det kan du sagtens 🙂
“Tilsæt mælken til æggeblandingen” – Er det imens mælken stadig er varm?
Ja 🙂