Mazarinkage med chokolade og hindbær - Opskrift på lækker moussekage
Opskrifter Livsstil Shop

Mazarinkage med chokolade og hindbær

Mazarinkage med chokolade og hindbær – Opskrift på lækker mazarinbund med chokolademousse og hindbærmousse. Denne moussekage er noget af det bedste, da den indeholder en svampet og saftig mazarinbund, luftig og cremet chokolademousse og syrlig og let hindbærmousse. En fantastisk god kombination. Kagen er pyntet med en masse friske hindbær, citronmelisse og revet chokolade. Det er en kage, der er perfekt at servere til mange mennesker, f.eks. til fødselsdage eller studentergilder.

Kagen kan nemt laves dagen inden, da den helst skal stå på køl i mange timer, for at mousserne får lov til at sætte sig, og så er den også meget nemmere at skære i fine stykker. Rigtig god fornøjelse!

Følg med på de sociale medier

Husk endelig at følge mig på mine andre sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både det søde og det salte køkken. Du kan følge mig på Instagram, Facebook og TikTok. Derudover kan du prøve funktionen med din personlige opslagstavle (lyserød tegnestift i højre hjørne) her på bloggen.

Her kan du på en hyggelig måde samle alle dine favoritopskrifter her fra min blog, så du nemt og hurtigt kan finde dem frem, næste gang du skal i køkkenet. Samtidig kan du dele din egen opslagstavle med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration til bagning og madlavning fra dig.

Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest.

Moussekage til 10-12 personer
Forberedelse 1 t. / Tilberedning + 6 t. / I alt + 7 t.
Ingredienser

Mazarinkage

150 smør, blødt

150 g sukker

75 g marcipan, revet

2 spsk. creme fraiche 18 % eller græsk yoghurt 10 %

3 æg

150 g hvedemel

1 tsk. bagepulver

Chokolademousse

2 husblas

150 g mørk chokolade

4 æggeblommer

50 g flormelis

2,5 dl piskefløde

2 æggehvider

Hindbærmousse

3 blade husblas

200 g hindbær, frosne

50 g sukker

1 tsk. vaniljesukker

Saften fra 1/2 citron

3 spsk. creme fraiche

2,5 dl piskefløde

Derudover

Friske hindbær

Citronmelisse

Revet eller hakket chokolade

Fremgangsmåde

Mazarinkage

Tænd ovnen på 175 C varmluft.

Pisk smør og sukker sammen. Tilsæt revet marcipan. Pisk ét æg i adgangen og tilsæt creme fraiche. Bland mel og bagepulver og sigt det i dejen. Smør en springform, på ca. 24 cm i diameter, med smør og beklæd bunden med bagepapir. Bag kagen i ca. 25-30 min. Kagen må gerne være en smule blød i midten. Lad kagen køle af.

Chokolademousse

Læg husblas i blød i koldt vand. Smelt chokoladen i en skål over vandbad og lad den afkøle en smule. Pisk æggeblommer og flormelis lyst og luftig. Hæld chokoladen i imens der piskes.

Kom 3 spsk. vand i en lille gryde (eller i mikroovnen) og kog det op til lige under kogepunktet og smelt husblassen deri. Kom et par skefulde af chokolade-æggeblandingen i den varme husblas-masse og kom det hele op til chokoladeblandingen.

Pisk fløden til en let skum og vend forsigtigt i chokolademassen. Pisk tilsidst æggehvider helt stive og vend dem forsigtigt i chokoladeblandingen.

Beklæd indersiden af springformen med hård kageplast eller bagepapir, så det sidder rundt om kagebunden. Luk springformen igen og hæld chokolademoussen på. Stil kagen på køl imens du laver hindbærmoussen.

Hindbærmousse

Læg husblas i blød i koldt vand. Kom hindbær, sukker, vanilje og citronsaft i en lille gryde og giv det et hurtigt opkog. Blend til hindbærpuré og smelt husblassen i den varme hindbærpuré. Lad den køle af. Rør creme fraichen i hindbærpuréen. Pisk fløden til skum. Vend flødeskum med hindbærpuréen. Kom hindbærmoussen på chokolademoussen og stil kagen på køl i mindst 3 timer, men gerne til dagen efter.

Befri kagen fra formen og kageplasten. Placer kagen på et fad og pynt med hindbær, citronmelisse og chokolade. Server. Velbekomme!

 

 

 

 

Bedøm denne ret

13 Comments
    1. Ja, men så skal den først lige sætte sig 1-2 timer på køl, da den er for flydende til at starte med 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…

Ingen varer i kurven.