Limefromage – Opskrift på syrlig og luftig limefromage med vanilje. Denne fromage med limesaft og limeskal er så skøn og er en dejlig og nem dessert at servere i glas. Fromage er en af mine favoritdesserter, da den luftige konsistens simpelthen er så lækker. Limefromagen her laves næsten på samme måde, som når jeg laver min mormors dejlige citronfromage. Jeg bruger friske æg, men i stedet for at piske dem hele, som jeg gør i citronfromagen, så deler jeg dem i hvider og blommer. Dette giver et utrolig luftigt og lækkert resultat.
Jeg har anrettet fromagen i små fine glas med tilhørende låg, så de er nemme at transportere, hvis det er dig der skal medbringe desserten til påske, jul eller måske nytår. I stedet for at servere fromagen i små portionsglas, kan den også serveres i en stor skål. Limefromagen pyntes med små dutter af flødeskum og revet limeskal.
Jeg laver faktisk rigtig mange desserter i glas, da jeg synes, at det er en flot måde at servere på. Derudover synes jeg også, at det er nemmere, da man så bare laver de antal glas, som man bliver af gæster.
Kan limefromage laves dagen før?
Limefromagen kan sagtens laves dagen før, den skal serveres. Står den på køl, skal den nok holde sig lækker og luftig. Det er næsten nemmere at lave den dagen før, da den skal køle ned og sætte sig. Så er du helt sikker på, at den når at sætte sig, fremfor hvis du laver den et par timer forinden. Rigtig god fornøjelse!
Limefromage
Ingredienser
LimefromageFremgangsmåde
Limefromage
Læg husblas i blød i koldt vand.
Riv fintrevet skal af 3 af limefrugterne. Pres saften ud af de 4 limefrugter eller så du har ca. 0,5 dl limesaft.
Del æggene i blommer og hvider. Pisk æggeblommerne med sukker og kornene fra vaniljestangen til en lys og tyk æggesnaps.
Kom limesaft samt skal i en lille gryde og kog det op til lige under kogepunktet. Vrid husblas for vand og smelt husblassen i den varme limesaft. Vend lidt af æggesnapsen i den varme saft. Vend blandingen i resten af æggesnapsen.
Pisk æggehviderne til de lige akkurat bliver stive. Vend forsigtigt æggehviderne i æggesnapsen. Pisk fløden til skum og vend den forsigtigt i massen. Fordel limefromage i 8-10 glas og stil på køl i min. 2 timer, men gerne til dagen efter. Hvis fromagen har nået at sætte sig lidt, så kan den med fordel fordeles i glas ved hjælp af en sprøjtepose.
Lige inden servering piskes fløden til en fast flødeskum. Kom flødeskum i en sprøjtepose med en stjernetyl og sprøjt på limefromage. Pynt med revet limeskal. Server straks. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.
Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her.
God fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar