Lasagne med salsiccia – Opskrift på den bedste cremede lasagne med salsiccia og grøntsager. Denne lasagne er super lækker og smagfuld. Lasagnen består af en “hvid” kødsauce med salsiccia pølse, masser af grøntsager, krydderier, hvidvin og madlavningsfløde. Lasagnen samles med friske lasagneplader, spinatsaucen og den nemme løsning, nemlig færdiglavet mornay sauce. Når lasagnen har bagt i 20 min. så drysses der frisk mozzarella udover og lasagnen bages videre til den bliver gylden og lækker. Lasagne er altid en god ide og det er sådan en ret, hvor der er mad til flere dage og som også kan fryses ned.
Denne lasagne er lidt anderledes end den klassiske lasagne med oksekød, tomatsauce og rødvin, da denne er en hvid udgave, hvor der ikke er tomat i. Salsiccia pølsen giver lasagnen den dejligste smag. Prøv også min opskrift på lasagnette eller min opskrift på kyllingelasagne med spinat. Rigtig god fornøjelse!
Lasagne med salsiccia
Ingredienser
Fremgangsmåde
Svits løg og hvidløg i en gryde i olivenolie. Pres kødet ud af pølseskindet og steg det godt sammen med løgene i ca. 5 min.
Kom squash, bladselleri, peberfrugt og gulerødder i en foodprocessor og kør det, så det er helt finthakket. Hæld grøntsagerne og saften fra grøntsagerne i gryden sammen med hvidvin og lad det simre. Tilsæt timian, oregano og chiliflager. Hæld madlavningsfløde i. Lad det simre i ca. 15 min. Smag til med salt, peber og balsamico glace.
Tænd ovnen på 200 C varmluft.
Smør et ildfast fad med smør eller olie. Kom lidt kødsauce i bunden af fadet. Kom lasagneplader på, kødsauce og mornay sauce. Gentag dette til du har brugt alle elementerne.
Bag lasagnen i 20 min. Riv mozzarella kuglerne i stykker og fordel over lasagnen. Bag lasagnen i yderligere 20 min.
Lad lasagnen stå at trække i 15 min. inden der skæres i den. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.
Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her.
God fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar