Lakseruller med flødeost – opskrift på de lækreste lakseruller med flødeost, laks, avocado og rucola. Lakseruller er virkelig simple at lave og kræver ikke ret mange ingredienser. Jeg bruger blot tortillapandekager, røget laks, avocado, flødeost, gerne med smag f.eks. urter eller peberfrugt, rucola, dild og så lidt lime. Lakserullerne kan bruges som en forret, på tapasbordet eller tages med på madpakken. Det ser virkelig lækkert og indbydende ud, når lakserullerne skæres ud i skrå skiver og anrettes på et fad med rucola, dild og lime. Prøv også med stegte rejer i stedet for laks. Prøv også at lave rullerne med disse lækre spinatpandekager. Rigtig god fornøjelse!
Det er den perfekte forret til nytår, da den er nem at lave og sagtens kan forberedes dagen før.
Hvor længe kan lakseroulade holde sig i køleskabet?
Lakseroulade kan typisk holde sig i køleskabet i 3-5 dage, hvis den er opbevaret korrekt i en tætsluttende beholder eller indpakket i plastfolie. Det er vigtigt at sikre, at rouladen ikke udsættes for luft, da det kan få den til at tørre ud eller blive dårlig hurtigere. Hvis du bemærker nogen unormal lugt eller ændringer i konsistens, bør du ikke spise den. Jeg vil anbefale dig bare at lave den dagen før, at du skal bruge den.
Lakseruller med flødeost
Ingredienser
Fremgangsmåde
Lakseruller med flødeost
Smør flødeost på tortillapandekagerne. Fordel laksen, avocado og rucola på pandekagerne.
Rul pandekagerne stramt sammen og pak dem ind i staniol eller husholdningsfilm. Læg dem på køl 1 time.
Skær herefter pandekagerne ud i skrå skiver og placer dem på et fad eller 4 tallerkner med rucola i bunden. Pynt med lime og dild. Velbekomme
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.
Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her.
God fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar
Det ser super lækkert ud! Hvad for en laks bruger du? 🙂
Det smager også virkelig lækkert 🙂 Jeg bruger røget laks i skiver 🙂