Konfekt med nougat i to lag - Konfekt med nougat og chokolade i lag.
Opskrifter Livsstil Shop

Konfekt med nougat i to lag

Konfekt med nougat i to lag – Opskrift på konfekt med nougat og chokolade i to lag. En nem opskrift på lækker konfekt med nougat.

Konfekt til 6-8 personer
Forberedelse 10 min. / Tilberedning 1 t. / I alt 1 t. 10 min.
Ingredienser

Lyst lag

200 g mælkechokolade

100 g nougat

50 g mandelsplitter

Mørkt lag

200 g mørk chokolade

100 g nougat

Fintrevet skal fra 1 appelsin

 

Fremgangsmåde

Lyst lag

Smelt mælkechokolade og nougat i en skål over vandbad. Rør mandelsplitter i og hæld massen i en brødform, gerne af silikone, ellers skal den beklædes med bagepapir eller film. Stil på køl.

Mørkt lag

Smelt mørk chokolade og nougat i en skål over vandbad. Rør appelsinskal i og hæld massen i formen på det lyse lag. Stil på køl indtil det er størknet.

Skær herefter ud i passende bidder med en varm skarp kniv. Opbevares i en kagedåse på køl, hvor det kan holde sig i et par uger. Velbekomme!

Bedøm denne ret

Konfekt med nougat i to lag

Disse nougatbidder eller nougat konfekt er i to lag: Et lag med nougat, mælkechokolade og mandelsplitter og et lag med nougat, mørk chokolade og appelsinskal. En super lækker konfekt, der nemt kan laves dagen inden det skal serveres. Konfekten hældes i en brødform, som gerne må være af silikone, for så er det meget nemmere at få ud af formen og det bliver også flot jævnt i kanten.

Konfekten skæres ud i stykker med en skarp varm kniv. Rigtig god fornøjelse!

 

 

 

Følg med på de sociale medier
Husk endelig at følge mig på mine andre sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både det søde og det salte køkken. Du kan følge mig på Instagram, Facebook og TikTok.

 

Vil du gemme eller dele opskriften med andre?
Prøv funktionen med din personlige opslagstavle ved at klikke på den lyserøde tegnestift i højre hjørne i opskriften. Sådan kan du på en hyggelig måde samle alle dine favoritopskrifter her fra min blog, så du nemt og hurtigt kan finde dem frem, næste gang du skal i køkkenet. Samtidig kan du dele din egen opslagstavle med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration til bagning og madlavning fra dig.

Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest.

1 Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…

Ingen varer i kurven.