Koldhævede æbleboller - Opskrift på koldhævede boller med æble

NY BOG: FAVORITTERNE – KØB BOGEN HER – GRATIS SIGNERING – HURTIG LEVERING

Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Koldhævede æbleboller

Koldhævede æbleboller – opskrift på de lækreste koldhævede boller med æble. Disse boller er så gode og lækre med æble og havregryn i dejen. Dejen røres sammen om aftenen og bollerne formes og bages om morgnen – det er da nemt! De koldhævede boller minder meget om mine andre koldhævede boller, jeg har bare tilsat revet æble og knækkede rugkerner i dejen. Jeg har lavet dejen på almindelig hvedemel, men også tilsat en smule fuldkorns-ølandshvedemel. Diverse frø og kerner er også lækkert at komme i dejen. Du kan enten lave bollerne i alm. størrelse eller lave dem lidt større og bruge dem som sandwichbrød, de er nemlig perfekte at have med i madpakken. Og hvis alle bollerne ikke når at blive spist, så kan de sagtens fryses ned. Rigtig god fornøjelse!

Koldhævede æbleboller

Opskrift til 6-8 personer
Forberedelse 12 t.
Tilberedning 20 min.
I alt + 12 t.

Ingredienser

Fremgangsmåde

Æbleboller (ca. 14-16 stk.)

Opløs gær i vandet i en skål. Kom havregryn, rugkerner i skålen og lad dem stå at suge lidt af vandet til sig i ca. 10 minutter. Kom salt, surmælksprodukt, olie og sukker i skålen. Tilsæt melet lidt ad gangen, imens du rører i dejen med en stor ske. Tilsæt revet æble. Dejen skal blive til en tyk og klistret grød.

Hvis dejen virker for våd, så tilsæt lidt mere mel. Sæt dejen til hævning natten over et koldt sted med husholdningsfilm over, samt et viskestykke.

Næste dag tændes ovnen på 250 C varmluft, med en bageplade i midten samt en rist med en bradepande på nederst. Hæld kogende vand i bradepanden, lige inden du sætter bollerne ind i ovnen, det gør, at der bliver skabt damp inde i ovnen, som gør bollerne sprøde.

Sæt bollerne med to våde skeer på et stykke bagepapir og træk bagepapiret over på den varme plade. Drys evt. lidt ekstra havregryn eller nogle andre kerner på bollerne.

Bag æblebollerne nederst i ovnen i ca. 16-20 minutter eller indtil de er let gyldne og sprøde, når du banker på dem. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

12 kommentarer
  1. Er det meningen at de skal smage af æble? Har lige bagt dem her til morgen og de smager vanvittigt dejligt, og er bløde indeni og sprøde uden på. Men de smager ikke af æble?

    1. Æblerne er mest for at gøre bollerne dejligt luftige, fugtige og give sødme 🙂 Men hvis man godt kan lide meget æblesmag, så kan man sagtens tilsætte mere æble 🙂

  2. Hej Frederikke.
    Hvis jeg gerne vil lave bollerne samme dag skal der så dobbelt mængde gær i? Og hvor længe vil du sige at de skal hæve på køkkenbordet?

    1. Hej Stefanie
      Dejligt! Så skal der tilsættes 30 g gær, og de skal hæve ca. 2,5 – 3 timer 🙂 Rigtig god fornøjelse! Kh Frederikke

  3. Disse var nydelige, jeg dobblet oppskriften og legger i fryseren. Dette blir matpakkebrød til barna på skolen. Takk for oppskrift, hilsen fra Norge

  4. Hej Frederikke, har du noget bud på hvor længe bollerne maks må hæve? Jeg er tvivl, om jeg kan lave dejen fredag aften og så vente helt til søndag morgen med at bage dem, da jeg ikke er hjemme hele lørdag 🙂

  5. Hold da op! Nogle af de bedste koldhævede boller jeg har smagt 😄 det er en sikker vinder i familien, og min go-to når der skal bages koldhævede boller.
    Jeg tager nogle gange og mikser mel, så de bliver lidt grovere og dropper kernerne (så kan både små og store være med), men selv dét er intet problem. Tusind tak for at dele 🙏🏻

    1. Ej, det er simpelthen den bedste besked at modtage! Det er jeg så glad for at høre 🙂 Tak for også at dele dit tip 🙂

Skriv en kommentar