Kartoffelsalat med ramsløg – Her får du opskriften på en lækker og cremet kold kartoffelsalat med ramsløgsdressing, asparges, pinjekerner og purløg. Denne kartoffelsalat med ramsløgspesto smager så skønt og er en rigtig dejlig forårsret. Kartoffelsalaten består af små kogte kartofler med skræl, som vendes sammen med en dressing bestående af ramsløgspesto, creme fraiche, hvidvinseddike, sukker, salt og peber. Der vendes også små skiver af friske asparges, som lige hurtigt er blevet blancheret. Kartoffelsalaten pyntes med aspargestoppene, ristede pinjekerner og purløg.
Kartoffelsalat med ramsløgsdressing
Denne kartoffelsalat med ramsløgsdressing er perfekt at servere som tilbehør til grillmad, hvid fisk eller til forskelligt slags kød. Kartoffelsalaten kan serveres med det samme, men den er også god dagen efter, hvor den har stået og trukket god smag. Prøv også min opskrift på bearnaise kartoffelsalat eller min opskrift på kartoffelsalat med urter. Rigtig god fornøjelse!
Ramsløg
Ramsløg er en vild plante, der på latin hedder den Allium ursinum. Ramsløg vokser i skove, fugtige områder og haver om foråret og sommeren. Den har brede, grønne blade og dufter kraftigt af hvidløg, derfor kaldes planten også “vild hvidløg”. Man kan spise både bladene, blomsterne og løgene. Den smager lidt mildere end almindelig hvidløg, men dufter meget af hvidløg. Ramsløg kan forveksles med giftige planter som liljekonval og høsttidløs, de dufter dog ikke af hvidløg. Derfor er det vigtigt lige at dufte om bladene dufter kraftigt af hvidløg og hvis de gør det, så er der ingen tvivl om, at det er ramsløg.
Kartoffelsalat med ramsløg
Ingredienser
RamsløgspestoFremgangsmåde
Ramsløgspesto
Sørg for at få skyllet ramsløgsbladene godt. Kom ramsløg, olivenolie, pinjekerner og parmesan i en blender eller foodprocessor og blend til en lækker og cremet pesto.
Smag til med citronsaft, salt og peber.
Kartoffelsalat med ramsløg
Kog kartoflerne møre i saltet vand. Lad kartoflerne afkøle.
Rør ramsløgspesto sammen med creme fraiche og smag til med hvidvinseddike, sukker, citronsaft, salt og peber.
Knæk enden af asparges. Blancher asparges i kogende vand i 1-2 min. Skær asparges i tynde skiver (gem toppene til pynt). Vend aspargesskiver og kartofler i ramsløgsdressingen. Kom kartoffelsalaten i en skål og pynt med ristede pinjekerner, aspargestoppe og purløg. Server straks eller stil kartoffelsalaten på køl i et par timer inden servering. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.
Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her.
God fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar