Kartoffelfad med laks – Opskrift på nem og lækker aftensmad med kartofler og grøntsager bagt i fad med laks og pesto. Denne aftenret er super god og nem at lave. Retten består af kartofler, gulerødder, porrer, løg og hvidløg som kommes i et ildfast fad. Der hældes hvidvin, sødmælk, fløde og muskatnød udover. Fadet bages først i ca. 40 minutter og herefter bages fadet videre med laksen på, som smøres med pesto og citronskiver. Det er en super god ret til hverdagene, men den kan også sagtens spises i weekenderne.
Prøv også at komme andre rodfrugter i eller broccoli. Prøv også denne opskrift på bagt laks i fad med æbler, som serveres med ris. Rigtig god fornøjelse!
Kartoffelfad med laks
Ingredienser
Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 200 C varmluft.
Kom kartofler i halve skiver, porre i skiver, gulerødder i halve skiver, løg og hvidløg op i et stort ildfast fad.
Bland hvidvin, sødmælk, piskefløde, muskatnød og salt/peber sammen og hæld det udover grøntsagerne i fadet.
Forbag grøntsagerne i 40 min.
Læg herefter laksen ovenpå de forbagte grøntsager. Smør pesto på laksen og fordel citronskiverne på. Krydr med salt og peber og bag yderligere i 25 min.
Server straks herefter. Velbekomme!
Skriv endelig en kommentar