Kærnemælksboller med squash – Opskrift på bløde kærnemælksboller med squash og solsikkekerner. Disse boller med kærnemælk og squash er helt fantastisk gode og virkelig lette og luftige. Sådan nogle vaskeægte fødselsdagsboller, som passer perfekt til et rigtigt fødselsdagsbord med boller og lagkage. Også selvom der er squash i, for man kan faktisk slet ikke smage squash. Squash giver bare en lækker konsistens til bollerne.
Kærnemælksbollerne er nemme at lave og kan sagtens fryses ned. Jeg har bagt bollerne i en bradepande, hvor de står tæt, så de kan hæve sammen. Men bollerne kan også bages på 2 bageplader, med godt med plads imellem, så de ikke hæver sammen. Spis bollerne med f.eks. stikkelsbærmarmelade, hindbærsyltetøj eller hjemmelavet nutella. Velbekomme!
Kærnemælksboller med squash
Ingredienser
Fremgangsmåde
Opløs gæren i kærnemælken i en røreskål.
Tilsæt æg, smeltet smør, salt, sukker, kardemomme og ælt.
Klem revet squash fri for væske og tilsæt i dejen.
Tilsæt melet lidt adgangen, imens der æltes.
Ælt indtil dejen slipper skålen.
Del dejen i 12-15 lige store boller og placer dem på en bageplade med bagepapir.
Kom et viskestykke over bollerne og lad dem hæve i 1 time.
Tænd ovnen på 200 C varmluft.
Pensl bollerne med æg, drys med solsikkekerner og bag dem i midten af ovnen i ca. 13-15 minutter eller indtil de er gyldne og gennembagte.
Lad dem køle lidt af og server dem. Velbekomme!
Skriv endelig en kommentar
600 gr. mel er alt for lidt. Har mindst brugt 900 gr.
Der er forskel på, hvor meget væske mel suger 😉
Hej kan man frys dem?
Ja, det kan man sagtens 🙂