Hjemmelavede nuggets med sur-sød sauce – Frederikke Wærens
Opskrifter Livsstil Shop

Hjemmelavede nuggets med sur-sød sauce

Hjemmelavede nuggets med sur-sød sauce – Opskrift på hjemmelavede nuggets af kylling serveret med hjemmelavet sur-sød sauce. Disse nuggets er super lækre og mindre meget om dem, som man kan købe hos McDonalds.

Denne hjemmelavede version er super nemme og hurtige at lave. De består af kyllingebryst som hakkes i en foodprocessor med løgpulver og hvidløgspulver. Herefter formes farsen til den har form som de klassiske nuggets. Nuggets vendes i hvedemel og kommes i fryseren inden de dyppes i en lidt tyk dej og herefter frituresteges i olie. Jeg har serveret dem med en lækker hjemmelavet sur-sød sauce, som også er lidt spicy, da der er sriracha i.

 

Følg med på de sociale medier
Husk endelig at følge mig på mine andre sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både det søde og det salte køkken. Du kan følge mig på Instagram, Facebook og TikTok.

 

Vil du gemme eller dele opskriften med andre?
Prøv funktionen med din personlige opslagstavle ved at klikke på den lyserøde tegnestift i højre hjørne i opskriften. Sådan kan du på en hyggelig måde samle alle dine favoritopskrifter her fra min blog, så du nemt og hurtigt kan finde dem frem, næste gang du skal i køkkenet. Samtidig kan du dele din egen opslagstavle med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration til bagning og madlavning fra dig.

Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest.

Side orders til 4-5 personer
Forberedelse 15 min. / Tilberedning 45 min. / I alt 1 t.
Ingredienser

Nuggets

4 stk. kyllingebryst

1 spsk. løgpulver

1 spsk. hvidløgspulver

2 tsk. salt

Peber

2 dl hvedemel

Dej

200 g hvedemel

50 g majstivelse

2 tsk. bagepulver

2 dl øl

2 dl vand

Sur-sød sauce

1 dl vand

2 spsk. hvidvinseddike

2 spsk. sukker

1 spsk. soya

1 spsk. worshestaire sauce

3 spsk. ketchup

1 spsk. sriracha

1 spsk. maizena

Derudover

Fritureolie

Fremgangsmåde

Nuggets

Skær kylling i tern og kom op i en foodprocessor sammen med løgpulver, hvidløgspulver, salt og peber. Blend til en sammenhængende fars. Form farsen til ca. 20 nuggets. Vend nuggets i mel og stil dem på frys i 30 min.

Dej

Pisk ingredienserne sammen til en tyk dej.

Sur sød sauce

Kom alle ingredienserne i en lille gryde. Kog det op under omrøring til en tyk sauce. Afkøl indtil den skal bruges.

Varm olien op i en gryde.

Dyp hver nugget i dejen og friter dem i olien ca. 4 stk. ad gangen i ca. 5 min. Lad dem dryppe af på køkkenrulle og server dem med sur sød sauce. velbekomme!

Bedøm denne ret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…

Ingen varer i kurven.