Hindbærfromage – Opskrift på den bedste og lækreste hindbærfromage serveret i glas pyntet med friske hindbær og flødeskum. Fromage med hindbær smager så dejligt og det er en virkelig nem dessert. Generelt er fromage bare virkelig nemt og lækkert. De fleste kender sikkert citronfromage og ymerfromage, som er nogle klassiske og velkendte desserter.
Fromage med hindbær
Fromage er en lækker, luftig og let dessert. Her har jeg lavet fromage med hindbær, men det kan være alle salgs bær eller en blanding af forskellige bær. Fromage er en dessert der nemt kan laves til mange mennesker. Det er bedst at lave fromage dagen inden, at den skal serveres, da den skal stå på køl og sætte sig. Rigtig god fornøjelse!
Hindbærfromage
Ingredienser
HindbærfromageFremgangsmåde
Hindbærfromage
Læg husblas i blød i koldt vand.
Giv hindbær et hurtigt opkog og stavblend hindbærrene. Vrid husblassen for vand og smelt husblassen i den lune hindbærpure og lad det afkøle.
Pisk æg og sukker lyst og luftigt – det tager ca. 5-10 minutter. Når hindbærpure er lillefinger varm røres der et par skefulde af æggemassen i, og derefter vendes det hele forsigtigt i den luftige æggemasse. Pisk herefter fløden til en let skum og vend den i æggemassen.
Fordel hindbærfromagen i portionsglas (eller i en skål) og stil på køl i mindst 4 timer, men gerne til dagen efter. Lige inden servering pyntes hindbærfromage med flødeskum, friske hindbær og revet chokolade. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner samt en reklamefri oplevelse. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle og lave dine egne madplanen.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hvert billede ved en opskrift, for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. Hvis du er medlem, så får du 10 % rabat i min webshop, og det gælder også på min helt nye hytteost e-bog!
Rigtig god fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar