Græske kartofler – Opskrift på sprøde kartofler med citron, timian, hvidløg, feta og oliven. Disse græskinspireret kartofler er simpelthen så lækre og nemme at lave. Kartoflerne bages med olivenolie, citronskal, frisk timian, tørret oregano og hvidløgsfed. Herefter toppes de med oliven, feta og friske krydderurter. Hvis du ønsker ekstra sprøde kartofler, så placer kartoflerne med skæresiden nedad, så bliver kartoflerne ekstra sprøde i olien.
Brug kartoflerne som tilbehør til lækkert kød, grillet kød, kylling, and eller fisk. Kartoflerne kan også bruges som pommes frittes til f.eks. burger eller fish n chips. Server kartoflerne med en lækker sauce eller dyppelse f.eks. bearnaisemayo , chilimayo og selvfølgelig til græske dip som tzatziki eller aubergine dip. Rigtig god fornøjelse!
Græske kartofler
Ingredienser
Græske kartoflerFremgangsmåde
Græske kartofler
Tænd ovnen på 220 C varmluft.
Skyld og ordn kartoflerne og skær dem en gang over, hvis de er for store. Kog kartoflerne i ca. 6-8 minutter i saltet vand.
Hæld vandet fra kartoflerne og hæld dem op i en bradepande beklædt med bagepapir. Fordel citronskal, hvidløg, timian, oregano, olivenolie og salt og peber udover.
Hvis du ønsker ekstra sprøde kartofler, så placer kartoflerne med skæresiden nedad, så bliver kartoflerne ekstra sprøde i olien. Bag kartoflerne i ca. 1 time eller indtil de er gyldne og sprøde.
Lad kartoflerne afkøle en smule og fordel toppings udover. Server straks. Velbekomme!

Tusind tak fordi du bruger min blog og ikke mindst opslagstavlen.
Vi har arbejdet længe på et nyt design og nye funktioner. Alle opskrifter er stadig helt gratis, men kan nu udforskes med større brugervenlighed.
Sammen med nye funktioner og fordele, udgør opslagstavlen det nye medlemsunivers Frederikkes Madklub, og derfor tilbyder vi dig den første måned gratis. Så kan du nemt tilgå opslagstavlen igen og samtidig prøve de andre funktioner.
Jeg håber meget du vil være en del af Frederikkes Madklub 🙂
Skriv endelig en kommentar