Gnocchi med tomatsauce og mozzarella – Frederikke Wærens
Opskrifter Livsstil Shop

Gnocchi med tomatsauce og mozzarella

Gnocchi med tomatsauce og mozzarella – Opskrift på lækker hverdagsret med gnocchi i fad med tomatsauce, mascarpone, rød pesto, spinat og mozzarella. Denne ret er utrolig nem og hurtig at lave. Retten laves ved at stege hvidløg og rødløg og derefter gnocchi. Det hældes i et fad, hvorefter saucen laves med tomatsauce, mascarpone, rød pesto og spinat. Hele herligheden bages i fadet med frisk mozzarella på.

Jeg bruger en tomatsauce/passata på flaske, som kan købes i forskellige udgaver i de fleste supermarkeder. Det er super nemt at bruge sådan en tomatsauce, når man vil lave mad med kort tilberedningstid.

Retten kan spises som den er eller serveres med frisk grøn salat med f.eks. rucola, romaine salat, tynde skiver agurk og denne vinaigrette. Prøv også min andre opskrifter på mad i fad. Rigtig god fornøjelse!

 

Følg med på de sociale medier
Husk endelig at følge mig på mine andre sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både det søde og det salte køkken. Du kan følge mig på Instagram, Facebook og TikTok.

Vil du gemme eller dele opskriften med andre?
Prøv funktionen med din personlige opslagstavle ved at klikke på den lyserøde tegnestift i højre hjørne i opskriften. Sådan kan du på en hyggelig måde samle alle dine favoritopskrifter her fra min blog, så du nemt og hurtigt kan finde dem frem, næste gang du skal i køkkenet. Samtidig kan du dele din egen opslagstavle med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration til bagning og madlavning fra dig.

Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest.

Mad i fad til 4 personer
Forberedelse 10 min. / Tilberedning 30 min. / I alt 40 min.
Ingredienser

Gnocchi med tomatsauce og mozzarella

1 rødløg, skåret i tern

2 fed hvidløg, presset

2 spsk. olivenolie

700 g gnocchi

700 g tomatsauce (f.eks. på flaske)

100 g mascarpone

1 spsk. rød pesto

2 håndfulde frisk spinat

1-2 kugler mozzarella, revet i stykker

Evt. revet parmesan til den færdige ret

Fremgangsmåde

Gnocchi med tomatsauce og mozzarella

Tænd ovnen på 225 C varmluft.

Svits løg og hvidløg på en pande i olivenolie. Tilsæt gnocchi og lad dem stege med i et par minutter. Hæld det op i et ovnfast fad og lav saucen.

Hæld tomatsaucen på panden og tilsæt mascarpone og rød pesto. Lad det simre lidt. Tilsæt spinat og lad det falde sammen. Hæld saucen udover gnocchi og kom mozzarella på. Bag i ovnen i ca.15-18 min.

Server straks med revet parmesan. Velbekomme!

 

Bedøm denne ret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…

Ingen varer i kurven.