Glutenfri brownie som smager helt vidunderligt! Sådan en brownie der bliver sej og fudgy ideni, efter den har stået på køl, kan man altid spise. Og så er brownien endda glutenfri. Kagen minder lidt om en Gateau Marcel, dog uden chokolademousse delen. Jeg har virkelig mange opskrifter på chokoladekager og brownies, men der er ikke så mange glutenfrie endnu, men der er da et par stykker: glutenfri brownie islagkage, glutenfri chokoladekage med kokosskum og glutenfrit bananbrød med mørk chokolade. I er så mange der efterhånden læser med her på bloggen hver måned og jeg vil gerne have, at der er opskrifter for alle. Så jeg prøver virkelig at lave flere glutenfrie opskrifter. I må hjertens gerne byde ind nede i kommentarfeltet, hvis I har forslag og ideer til opskrifter, som I synes jeg skal dele. Tak!
Glutenfri brownie
Ingredienser
Glutenfri brownie:Fremgangsmåde
Glutenfri brownie:
Tænd ovnen på 185 C varmluft. Beklæd en rund springform på 23 cm med bagepapir i bunden og smurt med smør i bunden og rundt i kanten.
Smelt smør og chokolade i en gryde ved svag varme. Rør det godt sammen til en ensartet masse og stil det til side. Del hvider og blommer i to skåle af 4 af æggene. I skålen med æggeblommer piskes de to resterende (hele) æg sammen med vanilje, kakaopulver, salt og 100 g af sukkeret. Pisk det til det bliver lyst og luftigt. Hæld chokolade og smør blandingen i imens der piskes. Pisk æggehviderne skummende og tilsæt sukkeret lidt adgangen, imens der fortsat piskes. Pisk til en sej og luftig marengs. Vend marengsen forsigtigt sammen med chokoladeblandingen, uden at slå for meget luft ud af massen. Hæld dejen op i springformen og bag kagen i ca. 30-35 minutter. Kagen skal være lidt blævrende i midten og skal gerne være krakeleret på toppen. Lad kagen køle af og stil den herefter i køleskabet, gerne til dagen efter, men den kan sagtens spises efter et par timer på køl. Velbekomme!
Skriv endelig en kommentar
Hej. Jeg er glad for at bage din glutenfri brownie. Bliver den mon lige så god, hvis den bages dagen i forvejen?
Vh Eva
Dejligt at høre! Ja, den kan sagtens bages dagen i forvejen 🙂
Kan denne fryses?
Ja, det kan den sagtens 🙂
Hej Frederikke.
Kan man evt. bruge denne glutenfri brownie som bunden til en talkage? Min søster er nemlig glutenallergiker og jeg står og skal bage kage til min fødselsdag.
Kh Nina
Ja, det kan man sagtens 🙂
Hej Frederikke.
Jeg skal bage denne kage med mine elever, da både jeg og en fra klassen har glutenallergi. Kan opskriften halveres? Eller kommer dejen til at fylde for lidt, hvis den halveres?
Opskriften kan godt halveres, men så skal du enten give den mindre tid i ovnen eller vælge en mindre form 🙂 Rigtig god fornøjelse!
Kan man lave kagen som muffins istedet? 🙂
Ja, det kan den sagtens 🙂
Kan den mørke chokolade erstattes med mælkechokolade for at gøre den mere børnevenlig?
Ja, det kan den sagtens 🙂
Hej
Hvis jeg skal lave den som bradepande kage, skal man så lave dobbelt portion? Det skal bruges til tal kage
Mvh Line
Ja, jeg ville lave dobbeltportion så 🙂
Hvis man ikke kan tåle æggehvider, kan man mon så undlade det og nøjes med at bruge æggeblommer? 🙂
Det har jeg ikke selv prøvet. Jeg er i tvivl om den bliver luftig nok, men det er da forsøget værd 🙂