Fredagshygge: Hjemmelavede Ferrero Rocher - Opskrift på hjemmelavede Ferrero Rocher chokolader
Opskrifter Livsstil Shop

Fredagshygge: Hjemmelavede Ferrero Rocher

Glædelig 13. december. Det er endnu engang tid til fredagshygge og kalenderlåge, som står på hjemmelavede Ferrero Rocher. Jeg elsker Ferrero Rocher chokolader og har faktisk lavet en hel kage dedikeret til de lækre chokolader, nemlig min Ferrero Rocher cheesecake. Det er ikke spor svært at lavve hjemmelade Ferrero Rocher chokolader, de består faktisk kun af ganske få ingredienser.  Jeg har brugt Rice Krispies for, at få den der sprøde kikse-agtige tekstur, men man kan også bruge isvafler. Chokoladerne kan serveres i små muffins-forme, ligesom de rigtige Ferrero Rocher. Rigtig god fornøjelse!

Fredagshygge: Hjemmelavede Ferrero Rocher

Små søde sager til 6-8 personer
Forberedelse 20 min. / Tilberedning 1 t. / I alt 1 t. 20 min.
Ingredienser

Hjemmelavede Ferrero Rocher

150 g hasselnødder

75 g Rice Krispies

250 g nutella

1/2 tsk salt

350 g mælkechokolade

Fremgangsmåde

Hjemmelavede Ferrero Rocher

Rist hasselnødderne på en tør pande til skallerne begynder at slippe nødderne. Gnid skallerne af i et viskestykke. Tag ca. 16 hele nødder fra og hak resten af nødderne fint i en minihakker/foodprocessor.

Knus Rice Krispies til snulder og bland det sammen med nutella og salt til en ensartet masse. Stil massen på køl 1 time eller i fryseren.

Form herefter nutella-massen rundt om de hele nødder. Stil dem på køl imens du smelter chokoladen.

Smelt chokoladen over vandbad og bland de hakkede nødder i chokoladen. Dyp de kolde kugler i chokoladen. Stil dem på køl indtil chokoladen er størknet. Velbekomme!

Bedøm denne ret

2 Comments
  1. Hej Frederikke, hvad pakker du disse ind i for at de bedst kan holde sig? Og hvor længe kan de holde sig på køl? 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven