Flettede safransnurrer - Opskrift på flettede safransnurrer i muffinsform
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Flettede safransnurrer

Flettede safransnurrer – Opskrift på flettede safransnurrer bagt i muffinsform. Disse safransnurrer er så lækre og fyldt med en lækker remonce med marcipan og vanilje. Det passer nemlig vild godt til safransmagen. Safran har en lidt anderledes smag, men sammen med den søde remonce, så smager det pragtfuldt. De flettede safransnurrer bliver flettet og rullet, hvorefter de bages i en muffinsform. Du kan se på billeder, hvordan de skal flettes og rulles.

Disse svensk-inspireret snurrer passer perfekt til Lucia, ligesom de svenske “lussekatter”, som du kan finde min opskrift på lige her. I Sverige spiser man Lussekatter Luciadag d.13 december, og det er sådan en hyggelig tradition.

Der findes mange måder at lave disse luciaboller på, og jeg har faktisk også lavet disse boller som snegle med vaniljefyld og rosiner. Du kan også finde en opskrift på safransnurrer, som bliver bagt, som normale snurrer og ikke i en muffinsform. Rigtig god fornøjelse!

Flettede safransnurrer

Opskrift til 6-12 personer
Forberedelse 1 t.
Tilberedning 1 t.
I alt + 2 t.

Ingredienser

Dej
Remonce
Sukkersirup
Derudover

Fremgangsmåde

Dej

Rør safran ud i 1 dl af den lune mælk. Lad det stå i 20 min., så safranen kan afgive så meget farve og smag som muligt. Tilsæt den resterende mælk og pløs gæren i den lune mælk i en røreskål. Tilsæt sukker, salt og ca. halvdelen af melet og ælt dejen med dejkrogen. Tilsæt smør. Tilsæt mere mel og ælt dejen til den slipper skålens sider og bliver blank og smidig. Det tager ca. 5-10 minutter, afhængig af hvor kraftig din røremaskine er. Lad dejen hæve i skålen i 1 time under et fugtigt viskestykke.

Remoncen

Bland alle ingredienserne godt sammen med en gaffel og stil remoncen til side, til den skal bruges.

Sukkersirup

Kog vand og sukker op i en lille gryde til sukkeret er opløst. Lad det køle af.

Sådan laver du flettede safransnurrer

Del dejen i 2, og rul den ene halvdel ud til en rektangel på 50×30 cm. Fordel halvdelen af remoncen ud på hele dejen. Fold den ene del dej indover den anden, så dejen ligger dobbelt. Skær dejen ud i 6 lige store brede stykker. Skær hvert dejstykke i 3 strimler, uden at skære dejen helt igennem oppe i toppen (se billederne). Flet de 3 dejstrimler og rul den flettede dej sammen. Smør en metal-muffinsform med smør og kom de flettede safransnurrer deri. Fortsæt med den anden dejdel, så der i alt er 12 stk. Lad snurrerne efterhæve i 15 min.

Tænd ovnen på 200 C varmluft.

Pensl snurrerene med sammenpisket æg og drys med hvidt perlesukker. Bag dem i ovnen i ca.16-18 minutter. Pensl dem med sukkersirup lige, når de kommer ud af ovnen. Lad dem afkøle lidt, før de tages op af muffinsformen. Server straks. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar