Fastelavnsboller med vaniljecreme og appelsincurd - Frederikke Wærens
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Fastelavnsboller med vaniljecreme og appelsincurd

Fastelavnsboller med vaniljecreme og appelsincurd – Opskrift på de lækreste fastelavnsboller med wienerbrødsdej, vaniljecreme og appelsincurd. Sprødt og luftigt wienerbrødsdej lagt sammen med en cremet og syrlig appelsincurd og blød og vaniljeprikket kagecreme og pyntet med en appelsinglasur på toppen. Helt vild lækker kombination! Mine fastelavnsbolle-opskrifter hitter stort her på bloggen, så nu er der tilføjet endnu en lækker en til samlingen.

I stedet for at lave en appelsincurd, så kan en lemoncurd også sagtens bruges i disse fastelavnsboller. Jeg lavede 16 små boller, men det mest optimale er at lave 8 store boller. Jeg har også en masse lækre opskrifter på fastelavnsboller i min bog Sweet Baking Moments, som kan købes her. Der er der også step by step billeder af wienerbrødsdej. Rigtig god fornøjelse!

Fastelavnsboller med vaniljecreme og appelsincurd

Ingredienser

Appelsincurd
Kagecreme
Wienerbrødsdej (alle ingredienserne skal være så kolde som muligt)
Derudover
Appelsinglasur

Fremgangsmåde

Appelsincurd

Læg husblas i blød i koldt vand. Kom appelsinsaft, æg og sukker op i en tykbundet gryde. Pisk det sammen ved lav varme. Det må endelig ikke koge. Pisk godt i et par minutter. Tilsæt smørret lidt ad gangen samt appelsinskal. Bliv ved med at pisk til det tykt og cremet. Det tager lidt tid. Når appelsincurd har konsistens som en tyk creme, hældes den igennem en si og husblassen vrides for vand og smeltes i curden. Hæld appelsincurd op i et  glas eller en skål. Lad det afkøle ved stuetemperatur og stil det herefter på køl indtil det skal bruges.

Kagecreme

Pisk æg og sukker helt lyst og skummende. Tilsæt melet og pisk igen. Kog mælken op med vaniljestangen; rør i mælken hele tiden, så den ikke brænder på. Tilsæt mælken til æggeblandingen, imens du pisker, og hæld æggeblandingen tilbage i gryden. Flæk vaniljestangen og skrab vaniljekornene ud og kom dem i cremen. Varm cremen op under piskning, til den netop koger. Hæld den op i en skål og lad den køle helt af.

Wienerbrødsdej

Rør gæren ud i halvdelen af mælken i en skål. Tilsæt resten af mælken og sørg for at gæren er rørt godt ud. Tilsæt 300 g af melet sammen med sukker og salt. Ælt dejen sammen med fingrene. Drys resten af melet ud på bordet og rul dejen ud til en rektangel på ca. 36×26 cm. Skær smørret i skiver, som skal vær koldt dog ikke hårdt, med en ostehøvl.

Placer smørret i midten af dejstykket og fold det ene dejstykke over smørret og derefter det andet dejstykke. Rul dejen ud til dobbelt længde og læg dejen 2 gange sammen. Rul dejen ud igen og fold den sammen 2 gange. Rul til sidst dejen ud til ca. 32×22 og læg dejen i køleskabet i 15 minutter. Del herefter dejen i ca. 8 lige store firkanter. Kom en klump marcipan i midten af hver firkant og saml dejen rundt om marcipanen. Læg bollerne (med samlingen nedad) på en bageplade beklædt med bagepapir.

Lad bollerne hæve i 1 time under et viskestykke. Tænd ovnen på 190 C varmluft. Når bollerne er færdighævet pensles de med 1 sammenpisket æg og bages i ovnen i ca. 16-18 minutter indtil de er gyldne og sprøde. Lad dem køle af på en rist.

Appelsinglasur

Rør ingredienserne sammen til en ensartet glasur.

Sådan samler du fastelavnsbollerne

Pisk fløden til en let skum og vend den forsigtigt sammen med kagecremen og kom cremen i en sprøjtepose. Rør curden igennem, hvis den er blevet for fast. Flæk bollerne og kom en klat curd i midten. Sprøjt kagecremen rundt om og læg den øverste bolle ovenpå. Pynt med appelsinglasur og evt. revet appelsinskal. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar