Drømmekage muffins – Opskrift på de bedste svampede drømmekagemuffins med sprød kokostopping. Disse muffins er lavet ud fra min opskrift på den bedste drømmekage. Jeg elsker drømmekage og disse muffins er simpelthen så gode. Dejen bages først i ca. 15 min. i muffinsforme. Herefter laves der er hul i hver muffins, hvor de fyldes med den lækre kokostopping. Herefter bages muffins igen, til de bliver helt sprøde og karamelliseret ovenpå. Rigtig god fornøjelse!
Drømmekage muffins
Ingredienser
Dej (ca. 18 stk.)Fremgangsmåde
Dej
Tænd ovnen på 180 C varmluft.
Smelt smørret i en gryde og tilsæt fløden og stil det tilside. Pisk æg og sukker lyst og luftigt til en æggesnaps. Bland mel, vaniljesukker og bagepulver sammen i en skål og pisk det i dejen skiftevis med smør/flødeblandingen.
Kom dejen i ca. 18 muffinsforme og bag dem i 15 minutter. Tag muffins ud af ovnen og lav en fordybning i midten med en kniv.
Kokosfyld
Imens muffins er i ovnen laves kokosfyldet ved at smelte smør i en gryde. Tilsæt kokosmel, brunfarin og sødmælk og rør det godt sammen til en ensartet masse. Lad det boble lidt ved middelvarme under omrøring.
Fordel kokosfyldet på muffins. Kom fyld ned i hullerne og ovenpå. Bag i yderligere 12-14 min., til fyldet er sprødt. Tag muffins ud og lad dem køle af inden de nydes. Velbekomme!
Skriv endelig en kommentar
Kan man lave dem dagen inden og er de så fortsat svampede næste dag ? Og 1000 tak for en fantastisk blog
Dejligt du kan lide min blog 🙂 Ja, de kan sagtens bages dagen inden og stadig holde sig svampede 🙂
Kan man fryse kagerne ned?
Ja, det kan man godt. Toppingen smuldrer måske lidt, men smagen er lige så god 🙂