Disse cookies med M&Ms og havregryn er vildt gode! Farverige cookies, der både er sprøde og seje. De er perfekte at servere til en børnefødselsdag eller til eftermiddagskaffen. Jeg har bagt 20 store cookies, men du kan sagtens lave dem halvt så store, så der bliver 40 små cookies. Cookie dough-dejen kan med fordel fryses ned. Jeg har stort set altid cookie dough i min fryser, så er det nemt og hurtigt at servere friskbagte cookies. Der er en del andre cookie opskrifter på bloggen: Chocolate chip cookies med nutella midte, cookies med havregryn og valnødder, cookies med peanuts, karamel og mørk chokolade og skillet cookie kage. God fornøjelse!
Cookies med M&Ms og havregryn
Ingredienser
Cookies med M&Ms (20 stk.):Fremgangsmåde
Cookies med M&Ms:
Tænd ovnen på 190 C.
Pisk smør, sukker, brun farin og vanilje til det bliver lyst og luftigt. Tilsæt et æg adgangen imens der piskes. Bland mel, havregryn, bagepulver, natron og salt sammen i en skål og rør det i dejen. Vend til sidst M&Ms og chokolade drops i dejen med en dejskraber. Form lige store kugler af dejen, f.eks. med en isske (*reklamelink). Kom dejkuglerne på køl i 1/2 time. Tænd ovnen imens på 190 C. Placer de kolde cookie dough kugler på en bageplade med bagepapir – de må ikke ligge for tæt, da de flyder ud. Jeg bagte ca. 6 cookies på plade. Bag cookiesne i ca. 13-15 minutter til de er sprøde og gyldne. Lad dem køle lidt af på en rist og server dem, imens de stadig er lidt lune. De kan holde sig i en lufttæt beholder i en uge ca. Velbekomme!
Tip: Hvis der er for meget dej kan du sagtens fryse dejen ned i længere tid, og tage den op når du bliver cookie-lækkersulten.
Skriv endelig en kommentar