Choux au craquelin med hindbærsyltetøj og flødeskum - fastelavnsboller
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Choux au craquelin med hindbærsyltetøj og flødeskum

Choux au craquelin er en vandbakkelse bagt med en sprød kiksetop, som krakelerer under bagning. De smager forrygende godt! Jeg har fyldt disse med hjemmelavet hindbærsyltetøj, flødeskum og drysset med solbærstøv. De kan fyldes med mange slags fyld, som f.eks. hindbærskum, chokoladecreme, kagecreme osv.  Jeg har skåret vandbakkelserne igennem og sprøjtet flødeskum rundt i kanten, men det er også super lækkert at lave et hul i bunden af hver vandbakkelse og så sprøjte cremen ind i. Det er jo fastelavn lige omlidt, så jeg skal helt sikkert bage fastelavnsboller (igen igen) i weekenden. Du kan se alle mine fastelavnsbolle-opskrifter her,  hvis du også skal bage fastelavnsboller i weekenden. God fornøjelse!

 

Choux au craquelin med hindbærsyltetøj og flødeskum

Ingredienser

Choux au craquelin (ca. 25 stk.): Hjemmelavet hindbærsyltetøj: Kiksedej:
Vandbakkelser:
Derudover:

Fremgangsmåde

Hjemmelavet hindbærsyltetøj:

Start med at lave hindbærsyltetøjet, så det kan køle helt af. Lav det evt. nogle dage i forvejen, hvis du har tid.

Kiksedej:

Kør smør, hvedemel og sukker i en foodprocessor indtil massen er smuldret. Hæld det ud på køkkenbordet og saml dejen det sammen med hænderne til den er ensartet. Rul dejen ud imellem to stykker bagepapir, til det er ca. 2-3 cm. Drys evt. lidt mel på. Læg den udrullede dej i køleskabet. Udstik kiksedejen i cirkler, der passer til diameteren på dine vandbakkelser.

Vandbakkelser:

Kom vand og smør i en gryde og bring det i kog. Drys melet i og pisk kraftigt med en elpisker.  Dejen skal være blank og ensartet og slippe gryden. Tag gryden af varmen og rør salt i. Lad dejen køle lidt af. Pisk ét æg i ad gangen. Det sidste æg piskes i lidt ad gangen, da dejen ikke må blive for flydende. Kom dejen i en sprøjtepose og sæt dejen i små boller på en bageplade med bagepair. Du kan også sætte dejen på bagepladen ved hjælp af 2 skeer. Kom en kiksedej-cirkel på hver vandbakkelse. Bag vandbakkelserne i ca. 25-27 minutter ved 220 C (alm. varme, IKKE varmluft). VIGTIGT at du ikke åbner ind til ovnen i de første 20 minutter, da kold luft får dejen til at falde sammen. Vandbakkelserne skal være lysebrune og lyde hule, når du banker dem let i bunden. Tag dem ud af ovnen og lad dem køle af. De vil falde lidt sammen.

Skær vandbakkelserne over og kom en skefuld syltetøj i midten og sprøjt flødeskummet rundt i kanten. Drys med solbærstøv og server straks. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

2 kommentarer

Skriv en kommentar