Chokoladecookies med ganache – Opskrift på chewy chokoladecookies rullet i sukker og fyldt med chokoladeganache. Disse cookies er så nemme at bage og virkelig gode. De består af en lækker chokoladedej som trilles til kugler, der rulles i sukker. Der laves en fordybning i dejkuglerne, hvorefter de bages. Fordybningen fyldes op med en lækker mørk chokoladeganache.
De lækre cookies er perfekte at servere i julen, men kan også serveres på alle andre tidspunkter. De kan enten serveres med det samme, når chokoladeganachen stadig er helt blød, men de kan også serveres, når de er helt kolde og ganachen har sat sig. De opbevares bedst i en bøtte med låg på køl, hvor de kan holde sig i 1 uge ca. Prøv også min opskrift på turtle cookies med karamel og pekannødder. Rigtig god fornøjelse!
Chokoladecookies med ganache
Ingredienser
ChokoladecookiesFremgangsmåde
Pisk smør og sukker sammen i 2 min. Tilsæt æggeblommen imens der fortsat piskes. Bland hvedemel, salt, kakao og vaniljesukker sammen og tilsæt det i dejen skiftevis med piskefløden. Pisk til dejen lige præcis har samlet sig.
Del dejen i 14 lige store stykker og rul dem til kugler. Kom dejkuglerne på køl i 30 min.
Tænd ovnen på 175 C varmluft.
Rul dejkuglerne i sukker og placer dem på en bageplade med bagepapir. Lav en fordybning i dejkuglerne med en ske.
Bag dem i 10 min.
Lav fordybningen igen, lige når kagerne kommer ud af ovnen.
Ganache
Lav ganache imens kagerne er i ovnen. Kom chokolade i en skål. Varm fløden i en lille gryde til lige under kogepunktet. Hæld fløden i chokoladen og rør det sammen til det samler sig og bliver til en blank ganache.
Fyld hullerne i kagerne op med ganache.
Server straks eller opbevar dem på køl, så ganachen sætter sig, i en bøtte indtil servering. Velbekomme!
Skriv endelig en kommentar