Her kan du finde en masse lækre opskrifter på muffins, der smager skønt. Du finder både opskrifter på nogle af de klassiske versioner, og så har jeg også lave nogle nyfortolkninger af gamle klassikere.
Derfor kan du blandt andet finde en opskrift på mine lækre drømmekage muffins. Det er en kage, der netop er inspireret af drømmekage, men her har jeg bare lavet det i en form. I midten er der det gode drømmekagesnask, som vi kender det.
De fleste af opskrifterne er bedst at spise på dagen, da de godt kan gå hen og blive lidt mere tørre dagen efter. Men du kan evt. bage dem om aftenen og så spise dem næste dag – så har de ikke ligget så længe.