Her kan du finde mine bedste opskrifter på snurrer. I mange år har vi spist snegle i Danmark, men efterhånden har denne svenske kage sneget sig ind som en ny favorit. Ligesom snegle er snurrer lavet af en blød gærdej, der fyldes med remonce eller andet lækkert fyld. Forskellen er måden, de bliver snoet på. Den særlige teknik giver et smukt mønster, hvor fyldet fordeler sig i lag gennem hele dejen. Resultatet er både flot at se på og skønt at spise.
Fyld og variationer af snurrer
Den klassiske version er kanelsnurrer med smør, sukker og kanel. Men du kan variere fyldet på mange måder. Prøv eksempelvis snurrer med kardemomme, som giver en mere krydret smag, eller med chokolade, der smelter ind i dejen. Du kan også lave en friskere udgave med citron eller bær. På bloggen finder du desuden opskrifter, hvor snurrerne er kombineret med æble og marcipan – en kombination, der både er saftig og sød.
Mit bedste tip er at spise snurrerne samme dag, de er bagt. Da de laves af en gærdej, kan de hurtigt blive lidt tørre dagen efter. Hvis du vil gemme nogle til senere, kan du fryse dem ned, når de er kølet af, og lune dem inden servering. På den måde får du næsten samme friskhed som på bagedagen.
Servering af hjemmelavede snurrer
Snurrer er perfekte til en hyggelig eftermiddag med kaffe eller som en lækker kage til gæster. De pynter smukt på et kagebord, og den snonede form gør dem til noget særligt. Server dem lune med en kop te eller kaffe, eller tag dem med på tur som en sød snack.
Uanset hvilken variant du vælger, er snurrer et fantastisk bagværk, der både ser imponerende ud og smager himmelsk. Find din favorit blandt mine opskrifter, og prøv at bage de populære snurrer derhjemme.