Årh, duften af hjemmebag! Det er der intet der slår. Disse snurrer med chokolade og marcipanfyld er helt uimodståeligt gode! Sprøde udenpå og bløde og luftige indeni. Det er ikke spor svært at lave snurrer! Jeg har prøvet at lave en step by step guide, hvis du alligevel synes, at det er en anelse svært det med snurrer. Rigtig god fornøjelse!
Chokoladesnurrer med marcipan
Ingredienser
Dej:Fremgangsmåde
Dej:
Start med at opløs gæren i halvdelen af den lunkne mælk i en røremaskine. Når det er opløst hældes resten af mælken i. Tilsæt salt, sukker, æg, smør og kardemomme og rør godt. Tilsæt nu ca. halvdelen af melet og ælt dejen på maskinen. Tilsæt derefter melet indtil dejen ikke er klistret og slipper skålen, når den rører rundt. Lad dejen hæve i skålen i 1 time under et viskestykke.
Remoncen:
Bland alle ingredienserne godt sammen med en gaffel og stil remoncen til side, til den skal bruges.
Sådan laver du snurrerne:
Rul dejen ud i en firkant. Smør remoncen omhyggeligt ud på hele dejen i et tyndt lag og drys chokoladen på og luk halvdelen af dejen over, sådan at dejen ligger dobbelt. Del dejen i ca. 12-14 aflange stykker på ca. 5 cm i bredden. Tag hvert dejstykke og sno dem. Man skal gøre det lidt forsigtigt for, at al remoncen ikke ryger ud. Rul derefter den snoede dej sammen som en snegl, og slut med at fold den ikke-gennemskårne dej-ende ind under sneglen. Det gør ikke noget, at snurrerne bliver lidt ”snaskede”. De skal nok blive fine alligevel.
Sæt chokoladesnurrerne på en bageplade med bagepapir, og lad dem hæve tildækket i ca. 60 minutter ved stuetemperatur. Pensl dem med sammenpisket æg og drys evt. med lidt perlesukker, og bag dem i midten af en forvarmet ovn ved 200°C i 14-16 minutter, til de er gyldne.
Lad chokoladesnurrerne køle lidt af på en rist og servér dem. De smager allerbedst, når de stadig er lidt lune med en kop the eller kaffe til. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner samt en reklamefri oplevelse. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle og lave dine egne madplanen.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hvert billede ved en opskrift, for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. Hvis du er medlem, så får du 10 % rabat i min webshop, og det gælder også på min helt nye hytteost e-bog!
Rigtig god fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar
Er det varmluft eller alm. Ovn?