Butterdej med parmaskinke og asparges
Opskrifter Livsstil Shop

Butterdej med parmaskinke og asparges

Butterdej med parmaskinke og asparges – Opskrift på lækre butterdejshapsere med fyld af parmaskinke, asparges, flødeost og mozzarella. Disse butterdejshapsere er så gode og hurtige og nemme at lave. De består af butterdej som fyldes med parmaskinke, asparges, flødeost og revet mozzarella. Disse butterdejshapsere er perfekte at servere som en snack, som en del af et tapasbord, til picnic eller som en del af en buffet til f.eks. studentergilde. De kan sagtens bages om morgnen og så serveres om aftenen. Denne portion giver 6 stk, men man kan sagtens gange opskriften op, eller lave mindre hapsere.

Prøv også min opskrift på butterdejsstænger med asparges, flødeost og bacon. Rigtig god fornøjelse!

 

Følg med på de sociale medier

Husk endelig at følge mig på mine andre sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både det søde og det salte køkken. Du kan følge mig på Instagram, Facebook og TikTok. Derudover kan du prøve funktionen med din personlige opslagstavle (lyserød tegnestift i højre hjørne) her på bloggen. Her kan du på en hyggelig måde samle alle dine favoritopskrifter her fra min blog, så du nemt og hurtigt kan finde dem frem, næste gang du skal i køkkenet. Samtidig kan du dele din egen opslagstavle med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration til bagning og madlavning fra dig.

Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest

Butterdej med parmaskinke og asparges

Snacks, Starters til 3-6 personer
Forberedelse 10 min. / Tilberedning 20 min. / I alt 30 min.
Ingredienser

Butterdej med parmaskinke og asparges

1 rulle butterdej

6 spsk. flødeost, gerne med hvidløg

6 skiver parmaskinke

1 bundt asparges, skyllede og ordnede

100 g revet mozzarella

1 sammenpisket æg til pensling

Fremgangsmåde

Butterdej med parmaskinke og asparges

Tænd ovnen på 200 C varmluft.

Skær butterdejsrullen ud i 6 lige store firkanter. Smør flødeost i midten af hver firkant og kom parmaskinke, asparges og mozzarella på. Luk de to modsatte hjørner sammen, så butterdejen lukker om noget af fyldet. Se billederne.

Pensl med æg. Bag i ovnen i ca. 20 minutter. Server straks. Velbekomme!

Bedøm denne ret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…

Ingen varer i kurven.