Bruschetta med fersken og mozzarella - Bruschetta med fersken
Opskrifter Livsstil Shop

Bruschetta med fersken og mozzarella

Bruschetta med fersken og mozzarella – Opskrift på lækre bruschetta med mozzarella, stegte fersken skiver, basilikum og pistacie. Disse bruschetta er så gode og perfekte at servere til en sommermiddag. Normalt laves bruschetta med tomater og hvidløg, men denne version er anderledes og virkelig lækker. Jeg har brugt almindelige frisk mozzarella, men prøv også at lave bruschetta med denne luksus version. Rigtig god fornøjelse!

Snacks, Starters til 6 personer
Forberedelse 10 min. / Tilberedning 10 min. / I alt 20 min.
Ingredienser

Bruschetta med fersken og mozzarella

1 ciabattabrød brød

Olivenolie

2 ferskner

2 kugler frisk mozzarella

1 håndfuld frisk basilikum, finthakket

1 spsk. grønne usaltede pistaciekerner, hakkede

Salt

Peber

Fremgangsmåde

Bruschetta med fersken og mozzarella

Skær brødet igennem og skær hver del i 3 stykker, så du ialt har 6 stykker brød. Kom olie på en pande og steg brødet til det er gyldent og sprødt på begge sider.

Skær fersknerne i både og steg dem i olien til de bliver bløde og tager farve.

Riv mozzarellaerne i stykker og fordel på brødene sammen med ferskner, hakket basilikum, pistacie, salt og peber. Velbekomme!

Bedøm denne ret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…

Ingen varer i kurven.