Brownie dadelkugler – Opskrift på nemme og fudgy brownie dadelkugler med dadler, kakao, havregryn og hasselnødder. Disse dadelkugler smager så dejligt og har en skøn smag og konsistens, som minder lidt om en brownie. Dadelkuglerne består af juicy udstenede dadler, havregryn blendet til havremel, peanutbutter, kakao, honning, salt og vand. Det hele køres til en ensartet masse, som trilles til kugler. Dadelkuglerne dyppes i smeltet mørk chokolade med grofthakkede ristede hasselnødder i. Derefter drysses der med flagesalt inden kuglerne stilles på køl.
Der er havregryn i dadelmassen, og der kan man sagtens bruge glutenfri havregryn, hvis man ønsker brownie kuglerne i en glutenfri version. Jeg vender ristede og hakkede hasselnødder i den mørke chokoladeovertræk, men man kan sagtens undlade hasselnødderne eller skifte dem ud med en anden slags nødder. Dadelkuglerne kan holde sig i køleskabet i en bøtte med låg i ca. 1-2 uger. Prøv også min opskrift på sundere romkugler med dadler og sorte bønner. Rigtig god fornøjelse!
Brownie dadelkugler
Ingredienser
Brownie dadelkuglerFremgangsmåde
Brownie dadelkugler
Kør havregryn til mel i en foodprocessor. Tilsæt dadler (udstenede), peanutbutter, kakao, honning og salt. Blend massen og tilsæt vandet til massen samler sig. Fordel massen i 10 lige store dele og tril dem til kugler. Stil kuglerne på køl på et skærebræt med et stykke bagepapir på.
Tænd ovnen på 200 C varmluft.
Rist hasselnødderne på en bageplade med bagepapir i ca. 10 min. Lad hasselnødderne afkøle og gnub skallen af i et viskestykke. Hak dem groft.
Smelt chokoladen i en skål over vandbad og tilsæt de hakkede hasselnødder. Dyb kuglerne i chokoladen og stil dem tilbage på skærebrættet med bagepapir. Drys med flagesalt og stil kuglerne på køl indtil chokoladen er størknet. Når de er helt kolde, så kan de kommes i en bøtte med låg og opbevares på køl i ca. 1-2 uger. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.
Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her.
God fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar
Kan man bruge noget i stedet for peanutbutter? Jeg er allergisk
Andre slags nøddesmør kan tilsættes og ellers tror jeg godt, at det kan undlades helt 🙂