Bananis med chokolade (nicecream) - Opskrift på den bedste nicecream
Opskrifter Livsstil Shop

Bananis med chokolade (nicecream)

Bananis med chokolade (nicecream) – den lækreste opskrift på den bedste nicecream med chokolade. Nicecream eller sund bananis er så lækkert og virkelig nemt at lave. Det kræver kun frosne bananer, noget væske og evt. lidt vaniljepulver og så selvfølgelig en god blender eller foodprocessor! Isen får den lækreste cremede konsistens og er perfekt at nyde på en varm sommerdag eller bare på alle andre dage. Denne opskrift er på en chokolade-variant med peanutbutter, men isen kan laves med alverdens smage, f.eks. kan der tilsættes hindbær, jordbær, blåbær, mango, karamel osv. Jeg bruger mandelmælk, men kokosmælk, rismælk, havremælk eller komælk kan også sagtens bruges.

Tips til cremet konsistens

Tricket til at opnå den cremede og tykke konsistens er, at der kun tilsættes meget lidt væske, for ellers bliver den alt for tynd og mere smoothie agtig. Derudover kræver det tålmodighed at blende de frosne bananer, for det skal helst gøres langsomt, så bananerne kan blive blendet ordentligt ud, så der ikke er klumper i isen.

Jeg bruger denne blender fra Wilfa, som er virkelig god og kan blende alt! Blenderen kan købes lige her (*reklamelink). Jeg bruger også denne (*reklamelink) foodprocessor, som jeg har haft i mange år og den er også rigtig god.

De frosne bananer kan også bruges i smoothies, så fyld endelig fryseren op, så du nemt og hurtigt kan lave både is og smoothies. Rigtig god fornøjelse!

Bananis med chokolade (nicecream)

Sundere søde sager til 3-4 personer
Forberedelse 5 min. / Tilberedning 10 min. / I alt 15 min.
Ingredienser

Bananis med chokolade (nicecream)

4-5 store modne bananer, frosne

0,5 dl mælk eller vand

1 tsk. vaniljepulver

3-4 spsk kakao

2 spsk peanutbutter

Pynt

Friske brombær

Mørk chokolade, hakket

Kokosmel

Fremgangsmåde

Bananis med chokolade (nicecream)

Skræl bananerne og skær dem i store stykker. Kom dem i en frysepose og frys dem ned i min. 6 timer.

Tag bananerne op ca. 10 før du laver isen. Kom mælk eller vand i bunden af blenderen/foodprocessor og tilsæt bananer og vaniljepulver. Blend ved lav hastighed af nogle omgange og skrab rundt i kanten med en dejskraber, så det hele bliver blendet godt sammen. Tilsæt kakao og peanutbutter. Når det begynder at få en cremet og tyk konsistens skrues der lidt op for hastigheden. Blend indtil du opnår en tyk og cremet konsistens.

Fordel straks isen i 2-3 skåle og pynt med friske brombær, kokosmel og hakket mørk chokolade. Velbekomme!

Bedøm denne ret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven