Bananbrød med havregryn og kardemomme - Opskrift på sundere bananbrød
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Bananbrød med havregryn og kardemomme

Bananbrød med havregryn og kardemomme – Opskrift på sundere bananbrød med havregryn, grovmel, mørk chokolade og kardemomme. Dette bananbrød er virkelig nemt at lave og består af ganske få ingredienser, som du garanteret har derhjemme i skabene. Bananbrødet er et perfekt stop-madspild-bageprojekt, da overmodne kedelige bananer er super gode til dette brød. Derudover kan der bruges forskellige rester mel og krydderier. Jeg har brugt sigtet hvedemel, men speltmel eller fuldkornshvedemel kan også sagtens bruges. Derudover kan der, sammen med chokoladen, også tilsættes forskellige hakkede nødder.

Hvis du ikke lige står og har overmodne og bløde bananer, så kan bananerne blendes med en stavblender i stedet for at moses med en gaffel.

Jeg har også andre opskrifter på bananbrød f.eks. dette svampede bananbrød, som nærmere er en slags kage, bananbrød med kokos eller glutenfri bananbrød med chokolade. Rigtig god fornøjelse!

Bananbrød med havregryn og kardemomme

Opskrift til 6-8 personer
Forberedelse 10 min.
Tilberedning 35 min.
I alt 45 min.

Ingredienser

Bananbrød med havregryn og kardemomme

Fremgangsmåde

Bananbrød med havregryn og kardemomme

Tænd ovnen på 180 C varmluft.

Mos bananerne med en gaffel og pisk æggene sammen med bananerne. Vend mel, havregryn, kardemomme og bagepulver i og vend til sidst chokoladen i dejen.

Beklæd en lille rugbrødsform med bagepapir, hæld dejen i formen og bag bananbrødet i ca. 30-35 minutter. Lad bananbrødet afkøle og server det. Velbekomme!

Bedøm

Tusind tak fordi du bruger min blog og ikke mindst opslagstavlen.

Vi har arbejdet længe på et nyt design og nye funktioner. Alle opskrifter er stadig helt gratis, men kan nu udforskes med større brugervenlighed.

Sammen med nye funktioner og fordele, udgør opslagstavlen det nye medlemsunivers Frederikkes Madklub, og derfor tilbyder vi dig den første måned gratis. Så kan du nemt tilgå opslagstavlen igen og samtidig prøve de andre funktioner.

Jeg håber meget du vil være en del af Frederikkes Madklub 🙂

Bliv medlem Tilbage

Skriv endelig en kommentar

2 kommentarer

Skriv en kommentar