Bagte rabarber med burrata - Side order med rabarber og burrata

SE ALLE MINE OPSKRIFTER TIL SOMMERENS FESTER HER

Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Bagte rabarber med burrata

Bagte rabarber med burrata – Opskrift på den lækreste side order med bagte syrlige rabarber serveret med burrata. De fleste forbinder nok rabarber med en råvare, som serveres og bruges i det søde køkken, men rabarber smager også så dejligt i det salte køkken. Her bliver rabarberne bagt sammen med honning, sukker, olivenolie, hele peberkorn, sennepsfrø og citronskal. Rabarberne serveres med cremet burrata, som pyntes med basilikum, tørrede chiliflager, olivenolie og havsalt. Det er en dejlig syrlig, sød, fed, frisk og salt ret, som passer perfekt til en forår eller sommermiddag.

Rabarber er meget syrlige, så selvom det er en salt ret, så tilsætter jeg både sukker og honning, som bages med rabarberne, ellers så synes jeg, at de bliver alt for syrlige. Jeg bager rabarberne med hele peberkorn, sennepsfrø og citronskal. De kan også bages med friskrevet ingefær, frisk chili i skiver, timian eller rosmarin De bagte rabarber med burrata er perfekt at servere som forret eller en side order. Jeg serverer retten med hjemmebagt focaccia til, som man kan dyppe i den lækre saft fra rabarberne.

Prøv også min opskrift på bagte abrikoser serveret med burrata. Rigtig god fornøjelse!

Bagte rabarber med burrata

Opskrift til 4 personer
Forberedelse 10 min.
Tilberedning 30 min.
I alt 40 min.

Ingredienser

Bagte rabarber
Desuden

Fremgangsmåde

Bagte rabarber

Tænd ovnen på 165 C varmluft.

Skyl rabarberne grundigt og skær dem i stave af ca. 3-4 cm. Kom rabarber i et ildfast fad med olivenolie, honning, sukker, vand, hele peberkorn, sennepsfrø og citronskal. Kom stanniol over og bag rabarberne i ca. 30 min. Hold lidt øje med dem undervejs afhængig af, hvor tilberedte du ønsker rabarberne.

Placer to stk. burrata på et fad/tallerken og anret rabarberne rundt om, samt den lækre saft fra rabarberne. Pynt med basilikum, olivenolie, tørrede chiliflager og salt. Server straks. Velbekomme!

 

Bedøm

Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!

Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.

Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.

Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her. 

God fornøjelse i køkkenet!

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar