Bagte gulerødder med kanel og feta – Opskrift på nem, lækker og vegetarisk side dish med bagte gulerødder serveret på en fetacreme. Denne lækre og meget nemme vegetariske ret smager så skønt. Gulerødderne bages med olivenolie, honning, kanel og salt. Gulerødderne serveres på en cremet fetacreme med med honning og hvidløg. Jeg har pyntet med hakkede pekannødder, fintrevet appelsinskal og frisk timian. En dejlig efterårsret, som også er perfekt at servere over julen.
Jeg bruger for det meste nye gulerødder med top, til sådan en opskrift, da de smager så dejligt og bliver helt karamelliseret, når de bages med marinaden. Men når de ikke er i sæson, så bruger jeg snack-gulerødder uden top, så de ikke er alt for tykke og grove.
Denne vegetariske side dish er perfekt at servere sammen med grillet kød og fisk. Prøv også min opskrift på bagt spidskål med brunet smør og burrata, bagte gulerødder med urtecreme eller min opskrift på bagte gulerødder med pesto. Rigtig god fornøjelse!
Bagte gulerødder med kanel og feta
Ingredienser
Bagte gulerødderFremgangsmåde
Bagte gulerødder
Tænd ovnen på 200 C varmluft.
Placer gulerødderne i et ildfast fad. Kom olivenolie, flydende honning, kanel og salt udover gulerødderne og vend det godt rundt. Bag gulerødderne i 30 min. Vend dem gerne undervejs.
Fetacreme
Blend feta, creme fraiche, honning, hvidløg og peber sammen til en cremet konsistens.
Bred fetacremen ud på en tallerken og placer de bagte gulerødder ovenpå. Drys med pekannødder, revet appelsinskal og frisk timian. Server straks. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.
Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her.
God fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar