Æltefri koldhævede flutes – Opskrift på verdens nemmeste æltefri koldhævede flutes med kun 4 ingredienser. Disse flutes er ultra nemme at lave og kræver minimal tid i køkkenet. Dejen laves uden røremaskine, da den blot røres sammen i en skål og stille på køl natten over. Dagen efter deles dejen i to dele, som twistes og formes til rustikke flutes. Når de to flutes er bagt, så afkøles de let på en rist før de nydes.
Opskriften er fra disse boller, som er verdens nemmeste koldhævede boller, der er en af mine mest populære opskrifter.
Denne opskrift på æltefri koldhævede flutes er perfekt, hvis man får gæster, da dejen laves dagen inden. Dejen kan også hæve et par timer på køkkenbordet, ved at tilsætte 30 g gær i stedet for 15 g gær. Opskriften giver 2 flutes og hvis man nu kun skal bruge et flute, så kan det andet flute sagtens fryses ned. Server flute til suppe, salater, på en buffet, til sandwich eller til brunch.
Prøv også min opskrift på ciabatta flutes, som laves med en fordej. Rigtig god fornøjelse!
Æltefri koldhævede flutes
Ingredienser
Fremgangsmåde
Rør gæren ud i vandet i en skål. Tilsæt melet lidt ad gangen imens der røres rundt med en ske. Tilsæt salt og resten af melet. Dejen skal være klistret, men sammenhængende. Den må endelig ikke blive for tør. Kom et stykke husholdningsfilm eller et fugtigt viskestykke over dejen og stil dejen på køl natten over (min. 8 timer).
Tænd ovnen på 220 C varmluft.
Drys mel på bordet og hæld dejen ud derpå. Del dejen i 2 lige store dele. Twist hvert dejstykke let og form dem til aflange rustikke flutes. Placer flutes på en bageplade med bagepapir. Drys evt. lidt ekstra mel på. Bag flutes i ca. 20-25 min.
Lad flutes afkøle på en rist inden de nydes. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.
Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her.
God fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar
Lige en opskrift for mig, den skal jeg prøve! 🙂 Kan man tilsætte noget grahamsmel, fuldkornsmel, kerner/frø eller andet til opskriften, og i så fald hvordan? 🙂