Æblekage med makronbund og vaniljemousse - Æblekage med vaniljemousse
Opskrifter Livsstil Shop

Æblekage med makronbund og vaniljemousse

Æblekage med makronbund og vaniljemousse – Opskrift på lækker mousse æblekage med makronbund, æblekompot og vaniljemousse. Denne kage er inspireret af gammeldags æblekage. Den er perfekt afstemt både med det syrlige fra æblerne og det søde fra makronerne. Den luftige vaniljemousse er perfekt til det søde og syrlige.

Kagen består af en kagebund med knuste makroner i, som samles med en syrlig æblekompot og en lækker og luftig vaniljemousse med citron og creme fraiche. Jeg har pyntet moussekagen med flødeskum og knuste makroner. Prøv også min opskrift på æblekage fastelavnsboller. Rigtig god fornøjelse!

 

Følg med på de sociale medier
Husk endelig at følge mig på mine andre sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både det søde og det salte køkken. Du kan følge mig på Instagram, Facebook og TikTok.

Vil du gemme eller dele opskriften med andre?
Prøv funktionen med din personlige opslagstavle ved at klikke på den lyserøde tegnestift i højre hjørne i opskriften. Sådan kan du på en hyggelig måde samle alle dine favoritopskrifter her fra min blog, så du nemt og hurtigt kan finde dem frem, næste gang du skal i køkkenet. Samtidig kan du dele din egen opslagstavle med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration til bagning og madlavning fra dig.

Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest.

Moussekage til 10-12 personer
Forberedelse 1 t. / Tilberedning 3 t. / I alt + 4 t.
Ingredienser

Makronbund

150 g sukker

4 æg

150 g hvedemel

1 spsk. bagepulver

150 g smør, smeltet

150 g makroner, knuste

Æblekompot

3 blade husblas

600 g æbler, skåret i tern

135 g sukker

1 tsk. vaniljesukker

Saften fra 1 citron

Vaniljemousse

3 blade husblas

1 vaniljestang

75 g sukker

Saften fra 1/2 citron

150 g creme fraiche

3 dl piskefløde

Derudover

Flødeskum

Knuste makroner til pynt

Fremgangsmåde

Makronbund

Tænd ovnen på 180 C varmluft.

Pisk æg og sukker lyst og luftigt. Bland hvedemel og bagepulver sammen og tilsæt til dejen skiftevis med det smeltede smør. Vend tilsidst de knuste makroner i dejen. Beklæd en form på 23 cm i diameter med bagepapir i bunden. Hæld dejen i formen og bag i ca. 25 min. Lad makronbunden køle af.

Æblekompot

Læg husblas i blød i koldt vand i 10 min.

Skræl æblerne, fjern kernehuset og skær æblerne i tern. Kom dem i en lille gryde og kog æblerne møre, ca. 10 min. Tilsæt sukker og smag evt. æblemosen til med lidt mere sukker. Blend æblemosen med en stavblender. Klem husblassen fri for vand, og tilsæt den til den varme æblemos.

Vælg det fad du vil servere kagen på. Befri makronbunden fra springformen. Sæt springformen på midten af fadet. Beklæd indersiden af springformen med hård kageplast.  Skær evt. lidt af toppen af kagebunden, hvis den er hævet for meget op. Kom makronbunden i formen og fordel æblemosen på bunden. Stil kagen på køl imens vaniljemoussen laves.

Vaniljemousse

Læg husblas i blød i koldt vand i 10 min.

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Bland kornene med lidt af sukkeret og kom det op i en lille gryde med det resterende sukker og citronsaften. Kog det op under omrøring til sukkeret er opløst. Klem husblassen fri for vand, og tilsæt den til den varme citronsaft. Rør creme fraichen i. Pisk fløden til en let skum og vend den sammen med creme fraiche blandingen. Hæld vaniljemoussen på æblemosen og stil kagen på køl i min. 3 timer, men gerne natten over.

Befri kagen fra form og kageplast. Kom  flødeskum i en sprøjtepose med en stjernetyl og pynt kagen med flødeskum og drys med knuste makroner. Velbekomme!

Bedøm denne ret

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…

Ingen varer i kurven.