Æblekage fastelavnsboller - Fastelavnsboller med smag af æblekage
Opskrifter Livsstil Shop

Æblekage fastelavnsboller

 

Annonce Dansukker

Æblekage fastelavnsboller – Opskrift på de lækreste fastelavnsboller med smag af æblekage med remonce med makroner, æblemos og flødeskum. Disse uimodståelig gode fastelavnsboller smager af gammeldags æblekage. Fastelavnsbollerne er lavet med en blød, sød og luftig briochedej med kardemomme, som fyldes med remonce med knuste makroner. Fastelavnsbollerne samles med æblemos med masser af vaniljekorn og flødeskum. På toppen er der en lækker limeglasur og pynt af revet limeskal og knuste makroner.

Jeg har brugt alm. økologisk dansk sukker fra Dansukker til æblemosen, briochedejen og remoncen. Til glasuren med lime har jeg brugt Dansukker økologisk flormelis.

Fastelavnsbollerne smager bedst, når de lige er samlet, men de kan sagtens samles dagen inden servering og opbevares på køl.

Jeg hører tit, at mange undgår at bage fastelavnsboller selv, fordi fyldet altid flyder ud under bagningen. Med disse fif håber jeg, at alle har mod på at bage fastelavnsboller selv med lækkert fyld, der bliver inde i bollen.

For det første er det vigtigt, at dejen ikke er for tør, for så sprækker den nemt under bagning. Derfor kan det være en god ide at holde lidt mel tilbage, hvis du synes dejen er for tør. Når fyldet er kommet på dejen og dejen skal samles om fyldet, så er det vigtigt, at dejen klemmes godt sammen, så den lukker tæt om fyldet.

Du kan også bage fastelavnsbollerne med damp i de første par minutter under bagningen. Sæt en bradepande i bunden af ovnen, når du varmer ovnen op. Hæld kogende vand i bradepanden, lige inden du sætter bollerne ind i ovnen, det gør, at der bliver skabt damp inde i ovnen, som gør at bollerne hæver færdigt og ikke sprækker. Rigtig god fornøjelse!

 

Følg med på de sociale medier
Husk endelig at følge mig på mine andre sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både det søde og det salte køkken. Du kan følge mig på Instagram, Facebook og TikTok.

Vil du gemme eller dele opskriften med andre?
Prøv funktionen med din personlige opslagstavle ved at klikke på den lyserøde tegnestift i højre hjørne i opskriften. Sådan kan du på en hyggelig måde samle alle dine favoritopskrifter her fra min blog, så du nemt og hurtigt kan finde dem frem, næste gang du skal i køkkenet. Samtidig kan du dele din egen opslagstavle med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration til bagning og madlavning fra dig.

Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest.

Fastelavnsboller til 6-12 personer
Forberedelse 1 t. / Tilberedning 2 t. / I alt 3 t.
Ingredienser

Æblemos

7 madæbler, skrællet og skåret i tern (svarende til ca. 600 g æbletern)

1 vaniljestang

Ca. 65 g Dansukker økologisk sukker

3 spsk. vand

Remonce

50 g makroner, knuste

85 g marcipan, revet

125 g smør, stuetemperatur

100 g Dansukker økologisk sukker

2 spsk. hvedemel

Briochedej

150 g mælk, gerne sødmælk, koldt

35 g gær

40 g Dansukker økologisk sukker

4 æg

2 tsk. stødt kardemomme

Ca. 550 g hvedemel

1 tsk. salt

200 g smør, stuetemperatur, i tern

1 sammenpisket æg til pensling

Limeglasur

Ca. 200 g Dansukker økologisk flormelis

Saften fra 2 lime + fintrevet skal

Desuden

Flødeskum af 5 dl piskefløde

Limeskal til pynt

Knuste makroner til pynt

Fremgangsmåde

Æblemos

Skræl æblerne, fjern kernehuset og skær dem i tern. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og mas vaniljekornene sammen med lidt af sukkeret. Kom æbletern i en gryde med vaniljestangen og vand. Kog æblerne møre, ca. 10 min. Tilsæt sukker og vaniljesukker. Smag evt. æblemosen til med lidt mere sukker. Fjern vaniljestangen. Blend æblemosen med en stavblender. Afkøl æblemosen.

Remonce

Mos alle ingredienserne sammen med en gaffel. Stil det til side.

Briochedej

Kom mælk, gær, sukker, æg og kardemomme i en røreskål til en røremaskine. Ælt sammen med dejkrogen og tilsæt melet lidt ad gangen. Tilsæt salt. Ælt dejen godt og tilsæt smørret lidt ad gangen. Ælt dejen til den er blank og slipper skålen. Dæk skålen til og stil dejen på køl i 20 min.

Rul herefter dejen ud til 45×45 cm på et meldrysset bord. Del dejen i 16 lige store firkanter. Fordel remonce på hver firkant og fold dejen sammen omkring fyldet og luk samlingen godt. Beklæd 2 bageplader med bagepapir og stil bollerne på pladen med samlingen nedad.

Tryk bollerne let flade og lad dem hæve i 1 time og 30 min. under et let fugtigt viskestykke.

Tænd ovnen på 200 C varmluft.

Pensl bollerne med sammenpisket æg og bag dem midt i ovnen i ca. 12-14 min. eller indtil de er gyldne. Lad bollerne afkøle på en bagerist.

Limeglasur

Rør glasuren sammen til den har den ønskede konsistens.

Sådan samles fastelavnsbollerne

Flæk bollerne og kom en spsk. æblemos på den nederste bolle. Kom flødeskum i en sprøjtepose med en rund tyl og sprøjt flødeskummen rundt om æblemosen. Læg den øverste bolle på og pynt med limeglasur, limeskal og knuste makroner. Stil på køl indtil servering eller server straks. Velbekomme!

Bedøm denne ret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…

Ingen varer i kurven.