Åben lasagne med pesto - Åben vegetarisk lasagne

SE ALLE MINE OPSKRIFTER TIL SOMMERENS FESTER HER

Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Åben lasagne med pesto

Åben lasagne med pesto – Opskrift på nem og lækker åben vegetarisk lasagne med ricotta/fetacreme, bagte tomater og spinatpesto. Denne lasagne er meget populær på de sociale medier. Det hedder en “Open Lasagna” eller åben lasagne, da den laves ved at lægge lasagneplader i lag med lækkert fyld direkte på en tallerken og er derfor ikke en lasagne, der bages. Denne lasagne består af friske kogte lasagneplader som ligge i lag med ricottacreme med feta, bagte tomater med hvidløg, spinatpesto, frisk rucola, parmesan og pinjekerner.

Åben lasagne

Normalt bages en lasagne i lag i et stort fad i ovnen, men denne lasagne laves uden den lange bagetid i ovnen. Åben lasagne er en perfekt ret at servere til middag for gæster, hvor der gerne må servers noget lidt anderledes og nyt, men samtidig virkelig lækkert. Det er en ideel hovedret at servere, men man kan også lave den åbne lasagne, som en lækker forret, ved at halvere lasagnepladerne og lave dem i en lidt mindre version. Der er mange måder at lave denne lasagne på, da man kan lave den med så meget forskelligt fyld. Prøv også en denne version med asparges, salsiccia og burrata. Rigtig god fornøjelse!

Åben lasagne med pesto

Opskrift til 4 personer
Forberedelse 20 min.
Tilberedning 30 min.
I alt 50 min.

Ingredienser

Bagte tomater
Spinatpesto
Ricotta/fetacreme
Desuden

Fremgangsmåde

Bagte tomater

Tænd ovnen på 180 C varmluft.

Kom tomater i et ildfast fad med hvidløg, olivenolie og salt. Bland godt og bag tomaterne i ca. 30 min.

Spinatpesto

Blend alle ingredienserne sammen og smag til med salt og peber. Tilsæt evt. lidt mere olie afhængig af, hvordan du ønsker at konsistensen skal være.

Ricotta/fetacreme

Kom feta i en foodprocessor og blend hurtigt til der ikke er klumper i. Tilsæt ricotta og blend hurtigt til det bliver blødt og cremet. Det må ikke blendes for længe, fordi så bliver det for tyndt. Kom cremen i en sprøjtepose og klip et lille hul forenden.

Åben lasagne

Kog lasagnepladerne i saltet vand i 3-4 min. eller indtil al dente. Dræn dem for vand og kom lidt olie på pladerne, så de ikke klistrer sammen.

Anret de åbne lasagner ved at placere en lasagneplade på 4 tallerkener. Sprøjt creme på og læg bagte tomater/hvidløg med saften, rucola og pesto på. Læg endnu en lasagneplade på og fortsæt lagene. Slut af med en lasagneplade, hvor der sprøjtes cremen på, rucola, revet parmesan, pinjekerner, frisk basilikum og evt. lidt ekstra pesto. Server straks. Velbekomme!

 

Bedøm

Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!

Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.

Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.

Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her. 

God fornøjelse i køkkenet!

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar