Åben lasagne med græskar – Her får du opskriften på den lækreste åben lasagne med bagt græskar, brunet smør med salvie og hasselnødder, burrata og citron. Denne vegetarisk efterårsret smager så skønt, og det er en nem ret at tilberede. Åben lasagne laves ved at lægge lasagneplader i lag med lækkert fyld direkte på en tallerken og er derfor ikke en lasagne, der bages. Denne lasagne består af kogte lasagneplader, som ligges i lag med bagt Hokkaido græskar, brunet smør med hasselnødder og salvie, burrata og citronskal. En skøn ret med dejlige smage.
Åben lasagne
Normalt bages en lasagne i lag i et stort fad i ovnen, men denne lasagne laves uden den lange bagetid i ovnen. Åben lasagne er en perfekt ret at servere til middag for gæster, hvor der gerne må servers noget lidt anderledes og nyt, men samtidig virkelig lækkert. Det er en ideel hovedret at servere, men man kan også lave den åbne lasagne, som en lækker forret, ved at halvere lasagnepladerne og lave dem i en lidt mindre version. Der er mange måder at lave denne lasagne på, da man kan lave den med så meget forskelligt fyld. Der kan både bruges friske lasagneplader og alm. tørrede lasagneplader. Prøv også min opskrift på åben lasagne med salsiccia, bagte tomater og asparges eller en vegetarisk version med pesto, tomater og ricottacreme med feta. Rigtig god fornøjelse!
Opskriften på denne lækre kage har jeg lavet og udviklet sammen med søde Maria, som også har en blog fyldt med lækre opskrifter.
Åben lasagne med græskar
Ingredienser
Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 200 C varmluft.
Skær græskar i små tern, kom dem på en bageplade med bagepapir og vend med olie, salt og peber. Bag græskar i ovnen til de er møre ca. 25 minutter.
Bring en gryde i kog med vand og 1 spsk salt og 2 spsk. olivenolie. Kog lasagnepladerne i ca. 8 minutter, til de er al dente.
Smelt smør i en gryde ved svag varme. Lad det bruse op, tilsæt salvie, citronskal og hasselnødder. Lad det simre ved svag varme til smør er gyldent og salvieblade er sprøde. Smag til med citronsaft.
Læg nu en lasagneplade på tallerkenen, (3 plader pr. person). Du kan vælge at skære dem over, eller blot folde dem. Jeg skar mine over efter kogning. Læg græskartern mellem lagene, lidt brunet smør. Gentag x 3. Top med burrata, salt og friskkværnet peber. Server straks. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner samt en reklamefri oplevelse. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle og lave dine egne madplanen.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hvert billede ved en opskrift, for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. Hvis du er medlem, så får du 10 % rabat i min webshop, og det gælder også på min helt nye hytteost e-bog!
Rigtig god fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar