Syltede agurker eller agurkesalat, som det også kaldes, er altid lækkert. Syltede agurker er utroligt nemt at lave og de kan nærmest holde sig i evigheder i køleskabet. Syltede agurker passer godt til mange forskellige danske retter f.eks. flæskesteg, helstegt kylling, hotdogs og frikadeller (og selvfølgelig nye danske kartofler og brun sauce). Jeg kan bedst lide syltede agurker, der er lidt tykke i skiverne, for så bliver de lidt sprøde, men man kan jo lave dem, som man bedst kan lide dem. Du kan tilsætte hele peberkorn eller frisk dild i lagen, det giver en rigtig dejlig smag. Jeg har også en dejlig opskrift på syltede rødløg med timian. Rigtig god fornøjelse
Syltede agurker
Ingredienser
Syltede agurkerFremgangsmåde
Syltede agurker
Skræl agurkerne i lidt tykke eller tynde skiver. Jeg kan bedst lide agurkerne i tykke skiver, så bliver de mere sprøde.
Kom de øvrige ingredienser i en gryde og varm det op til sukkeret er opløst. Skold et glas, f.eks. et WECK glas eller et andet sylteglas, i kogende vand. Kom agurkeskiverne i glasset og hæld eddikelagen over. Kom låget på og stil glasset på køl til næste dag. Jo tyndere skiver agurkerne er skåret i, jo hurtigere er de klar og kan bruges. De syltede agurker kan holde sig i et par uger, men de mister lidt af farven lidt efter lidt, dog kan de stadig spises. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.
Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her.
God fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar
Lader du eddikelagen blive kold inden den hældes over agurkerne?
Jeg hælder lagen over agurkerne, imens den er varm 🙂