Bløde og luftige pølsehorn - Opskrift på de bedste pølsehorn

SE ALLE MINE OPSKRIFTER TIL PÅSKEFROKOSTEN HER

Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Pølsehorn

Opskrift på de bedste, bløde og luftige pølsehorn. Disse pølsehorn er så gode og virkelig nemme at bage. Pølsehorn er noget af det bedste bagværk der findes. Pølsehornene er med en smørfyldt og luftig dej med kærnemælk, pølser, og så er de drysset med sesamfrø. Man kan også sagtens komme ketchup ind i pølsehornene, hvis man kan lide det. Pølsehorn minder mig om folkeskolen, når man var gammel nok til at gå over i centeret for at købe frokost. Der blev spist mange pølsehorn fra Føtex bageren dengang. Pølsehorn minder mig også om skiferie, da vi tit har bagt en kæmpe portion og frosset ned og efterfølgende taget med til den lange køretur.

Jeg har også en opskrift på nogle lidt grovere pølsehorn lige her.  Pølsehornene kan sagtens fryses ned. Rigtig god fornøjelse!

Bløde og luftige pølsehorn

Opskrift til 6-8 personer
Forberedelse 1,5 t.
Tilberedning 20 min.
I alt 1 t. 35 min.

Ingredienser

Bløde og luftige pølsehorn (14-16 stk.)
Derudover

Fremgangsmåde

Bløde og luftige pølsehorn

Rør gæren ud i den lunkne vand/mælk i en skål til din røremaskine og tilsæt kærnemælk. Tilsæt æg, sukker og halvdelen af melet og rør rundt. Tilsæt saltet sammen med resten af melet og ælt dejen. Tilsæt smørret lidt ad gangen og ælt det godt ind i dejen. Ælt dejen ved middel hastighed  til den bliver blank og smidig og slipper skålen. Dejen skal være lidt klistret.

Hæld med det samme dejen ud på et meldrysset bord, og del den i 2 stykker.

Rul hvert stykke ud til en cirkel på ca. 30 cm i diamter. Del hver cirkel i 8 trekanter. Læg en pølse på den brede ende og rul mod spidsen.

Placer pølsehornene på en bageplade beklædt med bagepapir og lad dem hæve i ca. 1,5 time.

Tænd ovnen på 200 C varmluft.

Pensl herefter forsigtigt pølsehornene med æg og drys med seamfrø, og bag dem i ca. 15 minutter. Lad dem køle af og nyd dem. Velbekomme!

Bedøm

Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!

Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.

Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.

Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her. 

God fornøjelse i køkkenet!

Bliv medlem 

Nemme pølsehorn opskrift

Øverst her i opskriften kan du se, hvordan jeg ruller dejen ud til en rund cirkel, skærer små trekanter, putter ketchup på og ruller pølsehornene. Det er den traditionelle måde at lave pølsehorn på, men jeg har også lavet en anden måde.

I stedet for at rulle pølsehornene, som normalt, så kan du også gøre sådan her: Rul med det samme dejen ud til en stor firkant på et meldrysset bord. Del dejen i 2 dele (vandret). Placer pølserne med lidt mellemrum på det ene dejstykke og kom ketchup på. Læg det andet dejstykker henover og skær pølsehornene ud. Hæv dem og bag dem som beskrevet i opskriften. Du kan se et billede af, hvordan jeg ligger pølserne og ketchup på lige ovenfor. Jeg synes selv, at det er en lidt nemmere måde, da du hermed får mere ensartede pølsehorn, der skal bage i lige lang tid. Men du bestemmer helt selv, hvordan du ruller dine pølsehorn. Du kan jo prøve begge metoder og se, hvilken en der virker bedst for dig. Du kan også vælge at lave pølsehorn med ketchup og uden. Så kan man selv vælge, hvilken en man er til.

Få en luftig pølsehornsdej

En luftig dej til pølsehorn er hemmeligheden til lækre pølsehorn. Dejen skal være luftig og lækker, for så smager det hele meget bedre. Det er en god ide at tilsætte melet lidt efter lidt, så du ikke pludselig har tilsat for meget og får en mere tør dej. Dejen skal være smidig og luftig, for så bliver dine pølsehorn også lækre luftige. Et godt tip er at sikre dig, at dine pølser ikke kommer direkte fra køleskabet, når du ruller dem til horn. Hvis pølserne er kolde, kan de have sværere ved at hæve, end hvis de eksempelvis bare er stuetemperatur. Du kan også vælge at ligge dem i kogt vand i et minut eller to. Så får de en god varme og giver en god hæve proces.

Skriv endelig en kommentar

8 kommentarer
  1. Jeg har prøvet denne opskrift for første gang idag og jeg synes slet ikke dejen ville slippe skålen, men den blev blød og lækker og slap mine fingre. Er der evt noget der er gået galt? Den er sat til hævning nu og det ser ud til at det går godt. Er spændt på det endelige resultat

    1. Umiddelbart synes jeg det lyder som om, at dejen er perfekt 🙂 Men måske skulle der have været mere mel i dejen, mel suger nemlig forskelligt:-)

  2. Det er uden tvivl de bedste pølsehorn, jeg nogensinde har bagt 🥰 Jeg har alverdens forskellige opskrifter, men de her er bare perfekte ☺️ Dejlige luftige og så holder de et par dage uden at blive tørre😮‍💨

  3. Super lækkert pølsehorn. 🤩
    Jeg valgte at anvende 10 g gær og stillee dejen til hævning i køleskabet hen over natten.
    Næste morgen rullede jeg dejen ud og formede hornene, for herefter at sætte dem i ovnen i en time på et optøningsprogram. (30 gr)
    Bagte dem 14 min. med damp.

Skriv en kommentar