Frikadeller med persille og chili – Her får du opskriften på saftige og smagfulde frikadeller med persille, chili og hvidløg. Disse frikadeller er så gode og nemme at lave. Frikadellerne består af hakket grise og kalvekød, som røres til en fars med gremolata (persille, hvidløg og citron), frisk hakket chili, løg, havregryn, æg, salt og peber. Frikadellerne er perfekte til aftensmaden eller til frokosten.
Opskrift på gremolata med hakket persille, hvidløg og revet citronskal.
Jeg bruger hakket grise og kalvekød til disse frikadeller, men man kan også bruge oksekød, lammekød eller hakket kylling. Der bliver ca. 15 frikadeller af denne opskrift, men der kan sagtens laves dobbeltportion, og så kan den ene halvdel fryses ned. Frikadellerne kan både serveres varme, men de smager også dejlig kolde. Prøv også min opskrift på helt klassiske frikadeller. Rigtig god fornøjelse!
Frikadeller med persille og chili
Ingredienser
Fremgangsmåde
Rør det hakkede kød sammen med salt.
Tilsæt de øvrige ingredienser og rør det grundigt sammen til en fars. Lad farsen trække i ca. 30 min.
Rør farsen igennem og smag evt. til med lidt ekstra salt og peber.
Varm en pande op og brun smørret på panden til det er bruset af. Form farsen til ca. 15 frikadeller med en ske, og sæt dem på panden. Skru lidt ned for varmen, og steg frikadellerne i ca. 6-7 min, inden de vendes. Skru lidt op for varmen, så de også bliver brunede på den anden side, og lad dem stege i ca. 6-7 min. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner samt en reklamefri oplevelse. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle og lave dine egne madplanen.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hvert billede ved en opskrift, for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. Hvis du er medlem, så får du 10 % rabat i min webshop, og det gælder også på min helt nye hytteost e-bog!
Rigtig god fornøjelse i køkkenet!


Skriv endelig en kommentar