Granola med surdej - Sprød granola med overskudssurdej

SE ALLE MINE OPSKRIFTER TIL PÅSKEFROKOSTEN HER!

Dansk English
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Granola med surdej

Granola med surdej – Her får du opskriften på den lækreste sprøde granola lavet med overskudssurdej, havregryn og nødder. Denne granola er så nem at lave og består af få ingredienser. Granolaen laves ved at blande grovvalsede havregryn sammen med overskudssurdej. Når det har stået på køkkenbordet i 30 minutter, så vendes der smeltet smør og honning i samt hakkede cashewnødder, hakkede hasselnødder, græskarkerner, kanel og salt. Granolaen fordeles på en bageplade med bagepapir og bages sprød og gylden.

Granola med overskudssurdej

Overskudssurdej er den surdej, der er tilovers eller er det man kasserer, når man fordrer sin surdej og ikke skal bruge den til at bage med. Det giver en skøn smag i f.eks. kager, brød og andet bagværk. Prøv også min surdejsbrownie. Denne granola kan opbevares i et stort glas med låg eller en bøtte med låg et tørt sted. Jeg har bare en bøtte stående i skabet i køkkenet, hvor granolaen sagtens kan holde sig i 2-3 uger. Her får du en anden opskrift på sprød granola med bl.a. rosiner, mandler og sesamfrø.

Du kan nemt bruge de frø, kerner og nødder, som du lige har i køkkenet. Brug granolaen som topping på græsk yoghurt, skyr, smoothie bowl, bananis, pandekager, chiagrød eller havregrød. Rigtig god fornøjelse!

Granola med surdej

Granola med surdej

Opskrift til 4 personer
Forberedelse 30 min.
Tilberedning 30 min.
I alt 1 t.

Ingredienser

Fremgangsmåde

Rør havregryn og overskudssurdej sammen og lad det stå i 30 min. på køkkenbordet.

Tænd ovnen på 175 C varmluft.

Smelt honning og smør sammen i en lille gryde. Rør blandingen i havregrynene og tilsæt hakkede cashewnødder, hakkede hasselnødder, græskarkerner, kanel og salt. Rør det hele godt sammen. Bred det ud på en bageplade med bagepapir.

Bag granolaen i ca. 25 min. i alt. Rør i granolaen 2-3 gange undervejs. Granolaen skal være gylden og være helt sprød. Tag granolaen ud af ovnen og lad den afkøle helt før den kan hældes i et glas eller bøtte med låg. Velbekomme!

Bedøm

Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!

Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.

Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.

Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her. 

God fornøjelse i køkkenet!

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar