Crispy Mexican Tacos – Her får du opskriften på Crispy Mexican Tacos, som er sprøde tacos stegt med oksekød og nachos og toppet med lækre toppings. Disse smashed tacos er lavet med inspiration fra min opskrift på Big Mac Tacos og min opskrift på Crispy Chicken Cæsar Tacos. Her har jeg lavet de lækre og populære tacos med oksekød med krydderier, som smøres ud på en tortilla pandekage. Der pensles med æg på kødet inden den vendes ned i knuste nachos. Tortilla pandekagen steges på panden med nachos-siden nedad og bliver dejlig sprød og lækker. De sprøde tacos toppes med revet cheddarost, pico de gallo, guacamole, creme fraiche, koriander/persille og lime i både. En skøn kombination af sprødt, frisk og cremet.
Opskrift på pico de gallo.
Opskrift på guacamole.
Crispy Mexican Tacos
Disse Crispy Mexican Tacos er en super god og børnevenlig aftensmad, som er nem og hurtig at servere. I stedet for klassiske salte nachos, så kan der også bruges nachos med ost eller chili. Prøv også med knuste cornflakes. Prøv også min opskrift på Birria Tacos eller min opskrift bagte tortillas med kylling og peberfrugt. Rigtig god fornøjelse!
Crispy Mexican Tacos
Ingredienser
Crispy Mexican TacosFremgangsmåde
Crispy Mexican Tacos
Rør hakket oksekød sammen med paprika, hvidløgspulver, løgpulver samt salt og friskkværnet peber til en homogen masse.
Fordel farsen på 4 tortillapandekager, pensl med æg og kom knuste nachos på, så det dækker alt farsen.
Varm en pande op. Kom lidt olie på og læg nachos-siden nedad. Lad den stege i 5-6 minutter til nachos er sprøde og kødet tilberedt. Vend og giv den 30 sekunder på modsatte side. Nogle gange kan kødet godt slippe pandekagen, så den skal bare vendes hurtigt. Forstæt med de resterende pandekager.
Top med revet cheddar, pico de gallo, guacamole og creme fraiche. Pynt med persille/koriander og limebåde. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.
Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her.
God fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar