Big Mac Tacos - Tacos inspireret af den populære McDonalds Big Mac
Opskrifter Livsstil Shop

Big Mac Tacos

 

Big Mac Tacos – Opskrift på de lækreste tacos inspireret af den populære McDonalds burger Big Mac. Den populære Big Mac burger fra McDonalds består af burgerboller, to bøffer, cheddar, Bic Mac dressing og løg. Her er det tortilla pandekager der udgør burgerbollen. Selve kødet fordeles og presses ud på tortilla pandekager, som så steges på panden. Her kommes cheddar ost på, hvorefter tacos pyntes med iceberg salat, tomater, løg og Bic Mac dressing. Det er en super lækker aftensmad, som nemt kan laves på dage, hvor det gerne skal gå stærkt med aftensmaden.

Prøv også min opskrift på Big Mac salat. Rigtig god fornøjelse!

 

Følg med på de sociale medier
Husk endelig at følge mig på mine andre sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både det søde og det salte køkken. Du kan følge mig på Instagram, Facebook og TikTok.

Vil du gemme eller dele opskriften med andre?
Prøv funktionen med din personlige opslagstavle ved at klikke på den lyserøde tegnestift i højre hjørne i opskriften. Sådan kan du på en hyggelig måde samle alle dine favoritopskrifter her fra min blog, så du nemt og hurtigt kan finde dem frem, næste gang du skal i køkkenet. Samtidig kan du dele din egen opslagstavle med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration til bagning og madlavning fra dig.

Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest.

Aftensmad til 4 personer
Forberedelse 10 min. / Tilberedning 20 min. / I alt 30 min.
Ingredienser

Big Mac dressing

2 spsk. mayonnaise

200 g creme fraiche, f.eks. 9 eller 18%

2 spsk. ketchup

2 tsk. sød sennep

1 tsk. hvidløgspulver

1-2 syltede drueagurker, finthakket

Salt og peber

Big Mac Tacos

500 g hakket oksekød

1 tsk. paprika

1 tsk. hvidløgspulver

1 tsk. løgpulver

Salt og peber

4 medium tortilla pandekager

4-8 skiver cheddar ost

1/2 iceberg salathoved, fintsnittet

1/2 løg, skåret i tynde skiver

1-2 tomater skåret i små tern

Fremgangsmåde

Big Mac dressing

Rør mayonnaise sammen med creme fraiche, ketchup, sød sennep og hvidløgspulver. Tilsæt hakkede syltede agurker og smag dressingen til med salt og peber. Stil dressingen på køl indtil brug.

Big Mac Tacos

Bland hakket oksekød med krydderier. Fordel kødet på de 4 tortilla pandekager og pres det godt ud til kanten. Steg pandekagerne med kødsiden ned mod panden i 2-3 min. Vend pandekagerne om og kom 1-2 skiver cheddar ost på og steg i yderligere 2 min. Når de allesammen er stegt pyntes de med salat, løg, tomater og Big Mac dressing. Server straks. Velbekommen!

Bedøm denne ret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…

Ingen varer i kurven.