Maritozzi med citron og hindbær - Italienske maritozzi boller

SE ALLE MINE OPSKRIFTER MED HYTTEOST HER!

Dansk English
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Maritozzi med citron og hindbær

Maritozzi med citron og hindbær – Opskrift på lækre bløde italienske maritozzi boller med appelsin, citron, hindbærkompot og mascarponecreme. Maritozzi er en blød brioche agtigt bolle, med olivenolie i dejen i stedet for smør, som pensles med sirup efter bagning, skæres op og fyldes med flødeskum og drysses med flormelis. Her har jeg laves maritozzi bollen i en anderledes version og som en slags fastelavnsbolle. Når bollerne er bagt pensles de med citrussirup, rulles i citrussukker og fyldes med hindbærkompot og pisket mascarponecreme med hvid chokolade og vanilje.

Denne dej laves med en fordej, hvilket giver en lækker dej og en lækker færdigbagt bolle. Når fordejen har hævet, så æltes den med æg, sukker, honning, citronskal, appelsinskal, olivenolie, hvedemel og salt. Der er måske lidt mange steps i denne opskrift, men de fleste af elementerne kan med fordel forberedes dagen inden. Bollerne skal dog helst “samles” lige inden servering, så de er helt friske og lækre. Prøv også min opskrift på fastelavnsboller med vaniljecreme eller min opskrift på fastelavnsboller med smag af æblekage. Rigtig god fornøjelse!

Maritozzi med citron og hindbær

Opskrift til 15 stk.
Forberedelse 6 t.
Tilberedning 4 t.
I alt + 10 t.

Ingredienser

Mascarponecreme
Fordej
Dej
Hindbærkompot
Citrussirup
Citrussukker

Fremgangsmåde

Mascarponecreme

Læg husblas i blød i koldt vand.

Kom piskefløde og vaniljepasta i en gryde og kog det op til lige under kogepunkter. Tag gryden af varmen. Klem husblas fri for vand og opløs husblassen i den varme fløde.

Kom hvid chokolade og mascarpone i et højt blender glas. Hæld den varme flødeblanding udover og blend med en stavblender til en ensartet masse. Hæld massen i en skål og dæk med husholdningsfilm. Stil massen på køl i min. 6 timer, men gerne til dagen efter.

Fordej

Rør gæren ud i mælken i skålen til røremaskinen. Tilsæt mel og bland hurtigt til en tynd masse. Kom husholdningsfilm over og lad det hæve lunt i 1 time.

Dej

Tilsæt æg, sukker, honning, citronskal, appelsinskal, olivenolie og halvdelen af hvedemelet i skålen med fordej. Ælt dejen ved lav hastighed med den flad dejspatel i 5 min. Tilsæt det resterende hvedemel samt salt. Skift til dejkrogen og ælt dejen ved middelhastighed i ca. 10 min. Dejen skal være blank og kravle op ad krogen.

Kom lidt olivenolie på bordet samt hænderne og hæld dejen ud på bordet. Fold dejen et par gange indover sig selv og stram den op til en stor bolle. Kom dejen tilbage i skålen. Dæk skålen med husholdningsfilm og lad den hæve lunt i ca. 2 timer eller til dejen er dobbeltstørrelse.

Hindbærkompot

Imens dejen hæver laves hindbærkompot:

Læg husblas i blød i koldt vand. Kom hindbær, sukker og citronskal i en gryde og kog det op under omrøring. Når bærrene er kogt ud tages gryden af varmen og husblassen smeltes heri. Stil kompotten på køl i  2 timer eller til kompotten er helt kold og har sat sig. Rør kompotten godt igennem og kom den op i en sprøjtepose og klip et lille hul forenden.

Maritozzi

Hæld den færdighævede dej ud på bordet med lidt olivenolie på. Del dejen i ca. 15 lige store dele og form hver del til en bolle. Placer bollerne på 1-2 bageplader beklædt med bagepapir. Dæk med husholdningsfilm og lad bollerne hæve lunt i 1 time eller til dobbeltstørrelse.

Tænd ovnen på 180 C varmluft.

Pensl bollerne med mælk og bag dem i ca. 12 min. eller indtil de er gyldne.

Citrussirup

Laves imens bollerne er i ovnen: Kom citrussaft, vand og sukker i en gryde. Kog det op til en sirup.

Når bollerne kommer ud af ovnen pensles de straks med citrussirup.

Citrussukker

Bland sukker med citronskal og appelsinskal. Dyp bollerne med sirup i sukkeret. Lad bollerne afkøle på en bagerist.

Maritozzi med citron og hindbær

Når bollerne er afkølet skæres der et snit i toppen med en brødkniv, uden at skære bollen helt over. Sprøjt hindbærkompot nederst. Pisk mascarponecremen op til den er luftig og fast. Kom cremen i en sprøjtepose med en stjernetyl og sprøjt cremen på hindbærkompotten (se evt. videoen til opskriften). Server straks eller opbevar bollerne på køl. Velbekomme!

Bedøm

Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!

Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.

Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.

Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her. 

God fornøjelse i køkkenet!

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar