Brændte mandler i airfryer – Opskrift på nemme brændte mandler med kanel og vanilje tilberedt i airfryer. Disse brændte mandler laves i airfryer og det er så nemt og hurtigt. De brændte mandler laves ved at komme mandler, sukker, vand, vaniljesukker og kanel i kurven til airfryeren beklædt med bagepapir. Det hele røres sammen og bages i airfryeren i ca. 20 min. ved 180 C. Der skal røres i mandlerne undervejs i bagetiden, sådan så de hele tiden bliver lige tilberedt. De brændte mandler er færdige, når der er et hårdt, lidt tør, karamelliseret sukkerlag på. De bliver ikke skinnende på samme måde, som dem man laver på en stegepande, men de bliver stadig så gode og lækre.
Du kan få min bedste opskrift på klassiske brændte mandler tilberedt på stegepande lige her.
Jeg tilsætter kanel og vaniljesukker, men det kan man sagtens undlade eller tilsætte f.eks. lakridspulver. De brændte mandler skal være helt kolde før de kan hældes i et glas med låg eller en kagedåse. De kan holde sig et par uger og skal opbevares et tørt sted. Prøv også mine andre airfryer opskrifter lige her. Rigtig god fornøjelse!
Brændte mandler i airfryer
Ingredienser
Fremgangsmåde
Kom bagepapir i airfryerkurven, så det også dækker lidt opad siderne. Tilsæt mandler, sukker, vand, kanel og vaniljesukker. Bland det godt rundt, så mandlerne er helt dækket af vand og sukker. Bag mandlerne i airfryeren ved 180 C i ca.20 min.
Rør i mandlerne hvert 5. min., sådan så det hele vendes godt rundt. Du kan se videoen til opskriften, hvordan mandlerne skal se ud tilsidst. Hæld mandlerne ud på et stykke bagepapir og lad dem afkøle. Hæld dem herefter på et glas med låg eller i en kagedåse, som opbevares et tørt sted. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner samt en reklamefri oplevelse. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle og lave dine egne madplanen.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hvert billede ved en opskrift, for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. Hvis du er medlem, så får du 10 % rabat i min webshop, og det gælder også på min helt nye hytteost e-bog!
Rigtig god fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar